I mere end et årti har Sahra da Silva været en etableret del af den danske bluesscene og har i den grad fået skabt sig et navn som soloartist. Hun har optrådt med et utal af danske soul- og bluesartister, heriblandt Mike Andersen og Thorbjørn Risager samt varmet op for den engelske soulsangerinde Joss Stone.

Sahra da Silva mestrer det følsomme nærvær og de helt store soulfulde udladninger. Hun er af anmelderne kaldt et “rent powerhouse”. Fra første strofe rejser hårene sig og foden kan slet ikke undgå at vippe i takt.

Ved DMA Blues 2023 i august blev bandets talent anerkendt med to velfortjente priser. I juni dystede bandet mod nogle af Europas mest fremtrædende blues-artister ved European Blues Challenge. Og den 26. oktober dette år udgiver Sahra da Silva så sit længe ventede nye album, You Let A Good Thing Go. Her finder bandet virkeligt ind til kernen af deres musikalske DNA med gennemført retro soul og blues tilsat en stor portion personlighed og vokalmæssig råstyrke.

Sahra da Silva: lørdag den 18. november. Døre kl. 20. Musikstart kl. 21.

Forsalg: www.vershuset.dk

Pressefoto