Sommerferien er slut og livreddertårnene er nedtaget

Det skriver TV-ØST på deres Facebook side:

Skolebørnene er tilbage i klasselokalerne, og lørdag aften blev livreddertårnene på strandene i vores område pillet ned og stillet på lager indtil næste år.

Det oplyser TrygFonden Kystlivredning, der lørdag har hejst flagene på strandene for sidste gang i år.

Selvom vejrudsigten altså lover godt vejr i de kommende dage, så må de badende altså klare sig uden livreddere.

Ingen skulle reddes

Ifølge TrygFonden, der står bag livreddertårnene – har det været en rolig sæson i vores region – uden brug af livreddende aktioner.

Det har også været en våd sæson -og heller i dag indbød vejret til en dukkert på den ellers smukke og populære badestrand.

Hvis sommeren kommer igen, så  håber vi at de badende har taget imod de gode råd fra livredderne i løbet af sommeren. Og pas på hinanden, husk at læse forholdene, inden man går i vandet og tænke sig godt om, siger Anders Myrhøj, der er chef for drift og sekretariat hos TrygFonden Kystlivredning.

I vores område har der været livreddere ved Marielyst Strand, Enø Strand ved Karrebæksminde, Gudmindrup Strand og ved Kabelhuset Strand ved Rørvig.

13530363_10209760853604593_662492239_n[1]
Foto: Linette Bach