Når november rammer kalenderen, åbner Vershuset dørene op for en musikalsk firserfest med Flashback 80’s og en hæsblæsende omgang blues/funk i selskab med Chris Grey & The BlueSpand.

Danmarks fedeste 80’er orkester
Der er dømt fest og farver med en lang række af de velkendte hits fra 80erne, når Flashback 80´s går på scenen og leverer et energifyldt og sprudlende show med stort musikalsk overskud og glimt i øjet. Når bandet optræder, så leverer de en perlerække af fede sange fra det sprudlende og farverige årti.

På sætlisten er der både danske såvel som internationale udødelige klassikere af blandt andre Tøsedrengene, Thomas Helmig, Sanne Salomonsen og Sneakers, Dodo and the Dodos, Ray Dee Ohh, Halberg/Larsen, Tina Turner, Michael Jackson og mange, mange flere.

Chris Grey & The BlueSpand
Det internationalt anerkendte live-navn Chris Grey & The BlueSpand er på landevejen igen. Bandet, som startede med at vinde Danish Blues Challenge helt tilbage i 2012, har med deres musikalske tæft og fantasi og en legende lethed vundet fans over hele verden, bl.a. for deres fantastiske videoer fra studiet, hjemme i køkkenet og resten af verden.

De debuterede i 2014 med albummet “Lotta Love”, der skabte stor opmærksomhed blandt branchefolk og radiostationer i USA, Europa, Canada og Australien. Og siden, med en række nye udgivelser, er det kun gået fremad.

Forvent en aften med funky grooves, bluesy guitar, og et show solidt sammentømret i et fantasifuldt univers af humor, spilleglæde og stor musikalitet.

Flashback 80’s: fredag den 1. november. Døre kl. 20. Koncertstart kl. 21.

Chris Grey & The BlueSpand: lørdag den 2. november. Døre kl. 20. Koncertstart kl. 21.

Program og forsalg: www.vershuset.dk

Spillestedet Vershuset, Grønnegade 10, Næstved

Chris Grey & The BlueSpand – Pressefoto