Faster Cool elsker julen og hele dens væsen og holder i år hele 3 juletræsfester for børn og barnlige sjæle.  

FREDAG D. 15. DECEMBER KL. 17

LØRDAG D. 16. DECEMBER KL. 14

SØNDAG D. 17. DECEMBER KL. 14

STED:

TEATERSALEN, Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Grønnegade 10, 4700 Næstved

BILLETTER: Købes på kulturcentrets billetkontor el. på www.Billetten.dk

Unummererede siddepladser

BILLETPRIS: 75 kr. plus gebyr for både børn og voksne

VARIGHED: Ca. 120 min.

Faster Cools Juletræsfest er et overflødighedshorn af en juletræsfest for hele familien – bestående af en perlerække af sjove, poetiske og lattervækkende indslag med rig lejlighed til at få rørt både nissekrop og julehjerte. Det forlyder at DJ Flæskesteg, der sidste år var juletræsfesten helt store hit, kommer igen og rygterne fortæller også, at hun tager hun sin fætter, Sofakartoflen med!

Faster Cool alias Camille í Dali er værtinde og ”sanglærke” og står i front for det velspillende orkester ”Julegodter”, der består af Niels Oldin på saxofon og klarinet, Søren Lund på klaver, Jacob Brandt på bas og Kapelmester, Jens Ulrik Simonsen på trommer.

I showet indgår også drillenisserne Niels-Peter Kløft, Camilla Vindeby og Niels Grønne, der alle har ærmerne fyldte med løjer. Nisserne er under Faster Cools kommando, men er som sædvanligt særdeles svære at styre.

Julemanden har meldt sin ankomst

Der serveres forfriskninger og kage undervejs og så har selveste julemanden minsandten meldt sin ankomst. Han vil både synge og danse med publikum og medbringer efter sigende en sæk med godter.

 

Snemand Frost og Frøken Tø. Foto: Jan Christensen