Industri- og Håndværkerforeningen for Næstved og omegn fortsatte den årlige tradition torsdag den 11. maj, da fem udvalgte elever fra EUC Sjælland modtog legater for deres særlige talent og ihærdighed.

Industri- og Håndværkerforeningen for Næstved og omegn har netop uddelt fem legater til elever på EUC Sjælland, der har ydet en særlig præstation både fagligt og socialt. Med legatet følger en check på 5.000 kr. De glade legatmodtagere blev fejret af familie, venner og mestre ved et festligt arrangement på EUC Sjælland.

Formand for Industri- og Håndværkerforeningen, Hans Henrik Knudsen, indledte ceremonien:

“Jeg glæder mig altid over, at være med til at fremme håndværksfagene og sætte fokus på håndværkere, for det er dem, der kommer til at mangle i fremtiden. De hædrede skal ikke bare være dygtige til deres fag men også udvise hjælpsomhed og være gode kammerater,” siger formanden og uddyber:

“Jeg har altid brændt for det gode håndværk, derfor er det en glæde og en fornøjelse at give et skulderklap til de unge, så de mærker at deres indsats bliver set – og på samme tid signalere håndværksfagene store betydning for vores samfund.”

Exceptionelle faglige færdigheder og sociale holdspillere

Det stod klart at de kvaliteter, der var fælles for de fem legatmodtagere var et særligt fagligt talent og et menneskeligt overskud til at være en god ven og en aktiv holdspiller.

Årets legatmodtager Gustav Frede Green Christoffersen fra HTX var indstillet på baggrund af at han er en særligt dygtig og pligtopfyldende elev. “Gustav udmærker sig særligt ved at være åben overfor samarbejde med elever fra andre studieretninger og er med til at få holdet til at fungere som ét homogent hold, i stedet for tre små grupper af elever fra forskellige klasser – og han er altid meget nysgerrig på at lære nyt og får jævnligt idéer og forskellige påfund”.

Elektrikereleven, Patrick Holst, der er i lære ved Fladsås Elektrikeren A/S blev ligeledes omtalt i positive vendinger: “Patrick er en utrolig faglig dygtig elev, som har en nysgerrig og omhyggelig tilgang til sin uddannelse. Han er meget eftertænksom og altid hjælpsom overfor sine medstuderende. Patrick deltager altid fuldt ud i undervisningen, hvor han er skarp med konstruktive spørgsmål og løsninger til både udfordringer og problematikker i undervisningen. Han er dygtig til sit fag og nyder stor respekt blandt kammerater og lærere. Patrick er meget videbegærlig, hjælpsom og bidrager altid positivt til det faglige og sociale miljø.”

Struktørelev Tobias Frithiof Rasmussen, der er i lære ved Würtz Gruppen A/S begrundelse lyder:

Tobias er både mødestabil, pligtopfyldende og en faglig dygtig elev, der udvikler sig for hver opgaver han bliver stillet. Tobias er nysgerrig på faget, han er foregangsmand for at holde klassen samme og er en god kammerat der har et overblik, og overskud til at hjælpe sine klassekammerater, hvis der er brug for det.”

VVS- og energispecialistelev Malthe Engel Rasmussen, der er i lære ved  Emil Hansen & Søn.

“Malthe har rykket sig fra at være en meget ung mand med meget fart på, til at være ham der er målrettet arbejder med sin uddannelse og som er ihærdig og fokuseret på at nå sine mål.

Malthe bidrager altid positivt og konstruktivt, i den daglige undervisning og han er en vellidt og god kammerat, der hjælper når der er brug for det. Malthe opleves af hele lærergruppen som en behagelig og hjælpsom ung mand, der altid hjælper til hvor der er behov og besidder en personlighed og beslutsomhed der rækker ud over det sædvanlige.”

Personvognsmekanikerelev, Emil From Stubager, der er i lære ved Leif Nielsen Jensen begrundelse lyder: “Emil er en stille og rolig ung mand, der laver den stillede opgave til punkt og prikke. Men har samtidig øje på sine medstuderende og stopper øjeblikkeligt op og hjælper dem der måtte have problemer med at komme i mål. Han er ikke det udprægede sociale samlingspunkt, men derimod en af klassens stille drenge. Alligevel favner han alle og ingen går forgæves, med deres spørgsmål eller ønske om hjælp hos Emil. Emil deltager altid fuldt ud i undervisningen, han er skarp med konstruktive spørgsmål og løsninger i både den daglige undervisning, og i arbejdet hjemme i firmaet.”

   Legatmodtagere 2023

o   Elektriker, Patrick Holst

o   Personvognsmekaniker, Emil From Stubager

o   Struktør, Tobias Frithiof Rasmussen

o   VVS- og energispecialist, Malthe Engel Rasmussen

o   HTX, Gustav Frede Green Christoffersen

DSCF9239.JPG
Foto: EUC Sjælland Fra venstre: VVS- og energispecialist  Malthe Engel Rasmussen, Struktørelev Tobias Frithiof Rasmussen, Formand for Industri- og Håndværkerforeningen, Hans Henrik Knudsen, elektrikerelev Patrick Holst, HTX elev Gustav Frede Green Christoffersen.