Næstved Teater præsenterer forestillingen “Margrete 1.” med Teatret Møllen.
Opføres mandag 27. november kl. 20.00 i Ny Ridehus, Næstved.
År 1412. Om bord i sit skib i Flensborg Fjord møder en syg Margrete, datter af Valdemar Atterdag og formynder af Danmark, Norge og Sverige, en fremmed kvinde. Kvinden virker underligt bekendt, og da minderne pludselig presser sig på, betror Margrete sig til den fremmede og ser tilbage på et begivenhedsrigt og foretagsomt liv.
MARGRETE I er Teatret Møllens dramatisering af Anne Lise Marstrand-Jørgensens anmelderroste roman, der er en fortælling om Margrete 1.’s begavede, magtfulde og politiske væsen. Det er en fortælling om vejen til magten og en beretning om de strabadser og prøvelser, som Margrete måtte gå igennem – både som barn, som mor og som dronning.
Historien vækkes til live af tre skuespillere på scenen: Møllens velkendte Connie Tronbjerg, den Reumert-vindende Emma Silja Sångren og Mette Gregersen, der også har været med i flere af Møllens forestillinger. MARGRETE I er et historisk og psykologisk drama, der har publikum med hele vejen, og som kaster nyt lys på en af danmarkshistoriens mest betydningsfulde kvindelige skikkelser.
Rasmus Ask har instrueret.
Ledige billetter på http://www.naestvedteater.dk eller tlf. 26251850.