Mandag den 20. marts kl. 19.00-21.30 er der foredrag med hortonom Aiah Noack på Næstved Bibliotek, Lille scene.
De fødevarer, som vi køber i supermarkedet, er mere miljøbelastende, mindre friske og mindre velsmagende end dem, vi selv kan dyrke.
– For mange er en grøntsagshave med ensartede planter i lige rækker dog lidt kedelig at se på. Og så kræver den lugning, men sådan behøver det ikke at være, forlyder det fra hortonom Aiah Noack, som holder foredrag på Næstved Bibliotek.
Lækre grøntsager uden at belaste miljøet
Aiah Noack har mange års erfaring med et smukt og varieret havebrug, som samtidig giver lækre grøntsager og andet spiseligt uden at belaste miljøet og uden den evige kamp med ukrudtet. Til foredraget vi hun bl.a. fortælle, hvordan man kan opbygge en smuk, spiselig og ikke mindst miljøvenlig have.
Ud over foredraget er der sat rigelig tid af til spørgsmål. Og det vil også være muligt at købe nogle af Aiahs spændende frø, som er anderledes end dem, der kan købes i butikkerne.
Aiah Noack er leder, rådgiver, havedesigner, forfatter, foredragsholder, kursusudbyder m.m. i regi af Naturplanteskolen samt bestyrelsesmedlem i støtteforeningen.
Der vil være kaffe og vand til arrangementet. Tag gerne egen kop med, så vi bruger færre papkrus.
Foredraget afholdes i samarbejde med Grøn Omstilling og Praktisk Økologi. Det foregår mandag den 20. marts kl. 19.00-21.30 på Næstved Bibliotek. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk