Artiklen er sponseret
Selvom året snart begynder at gå på held, så er der stadig ufatteligt meget sport at se frem til. Så for de sportsglade danskere er året langt fra slut. Der venter flere spændende begivenheder indenfor mange af de mest populære sportsgrene, som vi skal se nærmere på i denne guide. Vi giver dig et overblik over de mest interessante af de kommende sportsevents samt et indblik i nogle mindre kendte, men ikke desto mindre lige så underholdende sportsbegivenheder. Læs med og se hvad der venter forude.
Det danske landshold afslutter gruppespillet i Nations League
Det danske landshold har ikke ligefrem haft den mest optimale forberedelse på årets Nations League-turnering. Den tidligere træner valgte noget uventet at sige op inden Nations League begyndte, så der skulle hentes ny træner ind. Efter en del forvirring fandt man en midlertidig afløser, men som udgangspunkt ikke et oplagt valg til trænerposten.
Den megen tumult på trænerposten har dog ikke påvirket holdet. Tværtimod. Landsholdet har trodset alle bange anelser og har ført Danmark frem til ganske fine resultater i de første fire Nations League kampe. Landsholdet lagde ud med sejre over henholdsvis Serbien og Schweiz i Parken og hev sidenhen 2-2 hjem i udekampen i Schweiz. Det er kun blevet til et nederlag, hvilket var mere eller mindre forventet i udekampen mod de spanske europamestre.
Danmark indtager pt andenpladsen i Gruppe 4 og skal i november forsøge at forsvare den kvartfinalegivende andenplads, når de to sidste kampe skal afvikles i gruppen. Den 15. november venter Spanien i Parken og mandagen efter, den 18. november, venter Serbien på udebane i noget der kunne ligne en ren finale om kvartfinalepladsen.
Superligaen indleder slutspurten inden vinterpausen
Den danske superliga slutter altid tidligere på året end andre ligaer i Europa ganske enkelt fordi vinteren er hårdere og længere end andre steder i f.eks. Sydeuropa. For dem der er vant til at spille et penge på superligaen vil vinteren derfor ofte være en længere pause, som man måske bruger på andre spil i form af casino spil. Mange betting platforme har i dag også tilknyttet online casino, så al spilunderholdning er samlet under samme tag.
Før man eventuelt kaster sig ud i casino-spil, så er der stadig masser af action tilbage i Superligaen inden sneen falder. Afslutningen på efterårsssæsonen plejer at være ganske hæsblæsende. Det er her at holdene forsøger at markere sig stærke for at skabe et godt udgangspunkt forud for den reelle sæsonslutspurt i forårs-halvsæsonen.
Det er lykkedes FC København at spille sig tilbage i toppen af rækken, så hovedstadsklubben skal nu for alt i verden forsøge at holde fast i momentum. Der venter dog alt andet end nemme kampe for FC København, så superliga-toppen kan stadig nå at antage nye former inden vinterpausen.
Forude kan vi se frem til spændende opgør som FC Midtjylland – Brøndby den 3. november, AGF – FC København den 10. november og det sjællandske derby FC København – FC Nordsjælland den 2. december som udgør selve afslutningen på Superligaens efterårssæson.
De lavere fodboldrækker slås også om vigtige point inden julepausen
Det er ikke kun i den danske Superliga at der er livsvigtige point på spil inden vinterpausen. Også i de lavere rækker forsøger klubberne at hive godt med point ind inden vinterhiet i divisionerne. I den næstbedste række er den traditionsrige Odense-klub OB godt i gang med at skyde sig tilbage i Superligaen. De resterende runder inden vinterpausen skal dog ikke præges af slinger i valsen. Her er der vigtige point på spil inden sidste efterårsrunde den 1. december.
I anden division kæmper et lige så traditionsrigt hold, Fremad Amager, også en kamp om at vende tilbage til formstyrke. Amagerkanerne fører rækken men kan ikke hvile på laurbærrene inden vinterpausen. For hold som sidste sæsons nedrykkere fra Næstved Boldklub handler det fremfor alt om at få sat proppen i og holde sig oven vande. Det har været en slingrende kurs for det sydsjællandske hold siden nedrykningen fra første division i fjor.
VM i vægtløftning i december
Der findes også sport der er andet end fodbold. Det ved man blandt andet, hvis man går op i de lidt tungere sportsgrene, som for eksempel vægtløftning. Sportsåret har været pakket med vilde begivenheder som for eksempel EM i fodbold og OL i Paris, så der har været noget stille på sportsfronten igennem efteråret. Verdens bedste vægtløftere gør sig klar til starten af december når VM i vægtløftning skydes i gang i Manama, Bahrain. Den prestigefyldte VM-turnering er den sidste store sportsbegivenhed af nævneværdig karakter inden et nyt spændende år med sport banker på i januar 2025.
sider2022