Handi-Art kunstmessen vil være at opleve på Grønnegades Kaserne Kulturcenter fra d. 19. august til d. 21. august 2015.

Her kan du se og opleve kunst skabt af borgere med funktionsnedsættelse og få øjnene op for nogle nye indgangsvinkler og værdier i forhold til den “almindelige” kunst.

Handi-Art har et samarbejde med Næstved Kulturforening, som også er vært for den årlige kunstmesse. Dette samarbejde resulterer i en stor kulturel berigelse til foreningslivet i Næstved, hvor de unikke udstillinger under Handi-Art giver publikum en helt særlig oplevelse.

Denne kunstmesse skaber mange nye kulturelle og sociale netværk – både på det regionale, nationale og internationale plan, hvilket skaber mange nye venskaber på tværs af landegrænserne. Bl.a. har Frankrig og Japan deltaget i Handi-Art flere gange.

Kunstmessen har åbent alle dagene kl. 10.00 – 17.00 og vil være at finde i Det Gamle Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Du kan se programmet her.

 

Skærmbillede 2015-06-30 kl. 19.57.11