FolkeCaféens efterårsprogram
Et kik i efterårets godtepose!
Lørdag d. 10.9. kl. 19.00: “Dobbelt rock!” med “Bæst” og “Vi er fædre”
“Bæst” – ungt rockband fra København.
De indleder deres “Bæst on tour” til Tyskland med et stop i FolkeCaféen i Fensmark.
På scenen kommer også den lokale rocktrio “Vi er fædre”
Der er spisning før koncerten.
Billetter via Billetto.dk fra torsdag d. 25. august
Fredag d. 14.10. kl. 19.00: premiere på musicalen “Nærmest lykkelig” i Holmegaard Amatør Teaters opsætning. “Nærmest lykkelig” er en musical med gang i. Den røde tråd er, at al musikken består af kendte sange fra Århus, sangere og bands. Lad mig blot nævne Thomas Helmig, Lis Sørensen og TV2.
Læs mere på holmegaardamatoerteater.dk
Der er spisning før forestillingen; – men kun denne aften. De følgende spilledage er uden spisning.
Billetter via billetten.dk
Lørdag d. 12. november kl. 19.00: “Dobbelt-koncert” med “Royal Strings” og “The New Cadillacs”
“Royal Strings” bliver gendannet for denne ene aften, og der bliver selvfølgelig lejlighed til at (gen)høre sangene fra 70’erne, hvor “Royal Strings” lå på Dansktoppen i ugevis.
“The New Cadillacs” med Torben Kaas, Roald Steen og Steen Christensen tager over senere, og spiller svedig 60’er rock frem mod midnat.
Der er spisning før musikken går på scenen.
Billetter via Billetto.dk fra torsdag d. 25.8.
Vi ses i FolkeCaféen – det intime spillested med de store oplevelser!
Folkecaféen afholder generalforsamling mandag d. 29. august kl. 19.00 i mødelokalet på 1. sal i Folkemusikhuset, Holmegaardsvej 56, Fensmark.
Dagsorden i henhold til lovene. Medlemskab kan (ny)tegnes – stadig kun 50 kr!