Plakater med den største kærlighed

Efteråret er sat i Shakespeares tegn, når Teatergruppen Talent-1 markerer 400 året for digterens død med endnu et kunsttryk som plakat for forestillingen Romeo og Julie.

plakat-illustration

Romeo og Julie er verdens største kærlighedshistorie – og netop det skal plakaten vise. I forbindelse med Næstveds største kunstprojekt – hvor 600 håndtrykte linoleumstryk bliver delt gratis ud – er teaterforestilling og plakatkunst igen smeltet sammen.

– Vi har tænkt meget over, hvordan plakaten til Romeo og Julie skal se ud. Det er jo både en kærlighedshistorie, men også en meget tragisk historie med død og ulykke, siger Kia Lundsgaard Horan, som har stået ved trykpressen da den første del af plakaterne blev trykt.

– Vi har ville lave en plakat der udtrykker, at forestillingen er til et voksne publikum, og der for har vi kunne arbejde med et lidt mere dystert motiv, siger hun.

Tanken bag motivet på plakaten er at vise to unge mennesker som ofre alt for kærligheden. Men samtidig former deres hoveder et hjerte – og måske noget der kunne ligne vingerne fra en sommerfugl.

– Vi arbejder i forestillingen både med det lette og det tunge i livet, og det synes vi at plakaten viser meget godt, siger Kia Lundsgaard Horan.

De første 75 plakater er trykt, og klar til uddeling på udvalgte kunststeder i Næstved kommune. Se mere på http://www.talent-1.dk– hvor det også er muligt at bestille et gratis kunsttryk og købe billetter til forestillingen, der har premiere 21. oktober.

romeo-julie-plakat-presse1
Kia Lundsgaard Horan har fuld gang i trykpressen. 200 plakater og kunsttryk til forestillingen Romeo og Julie skal trykkes – og til december starter pressen op igen med 200 plakter til juleforestillingen Meter Jakel Holder Jul.