Duften af ristede mandler, honning- og peberkager samt gløgg fylder luften, når man træder ind af døren til julemarkedet på Gavnø Slot. De gamle bygninger er delt op i fire haller, alle fyldte med hjemmelavede dekorationer, nisser, brugskunst, delikatesser, smykker, vin med meget mere.

Det hele startede fordi baronessen på Gavnø Slot elsker julen og besluttede at starte traditionen med julemarkedet. Ni år senere har julestemningen spredt sig, og markedet er i dag Danmarks største julemarked. Stadeholdere og ivrige købere kommer fra hele landet for at deltage.

Der var i år over 130 stande, og markedet blev fordelt over to weekender, henholdsvis den 7.-8 og 13.-15. november 2015.

Mange mødte op søndag den 15. november. Der var pyntet op med hyggelig belysning, og det store juletræ rejste sig i hjørnet af markedets største sal. De fleste stader med spiselige godter havde smagsprøver, og blev man rigtig sulten, kunne man finde proviant i gården mellem de to gamle stalde. Et lille tog for børn var også opstillet her. Udover smagsprøver havde mange boder forberedt små test af deres produkter og konkurrencer man kunne deltage i.

IMG_0276

IMG_0278

IMG_0280

IMG_0282

IMG_0285

IMG_0288

IMG_0290

IMG_0291

IMG_0293

IMG_0296

IMG_0300