Casa & Co, Balstrupgaard søger nye medarbejdere

På deres facebookside lyder det således:

ER DU VORES NYE MEDARBEJDER?

Til vores restaurant, café og køkken, skal vi bruge 4 nye medarbejdere til hhv. servering, samt tilberedning og anretning i køkkenet. Har du erfaring indenfor faget er det selvfølgelig en fordel, men ikke et krav.

Arbejdstiden ligger typisk i weekenden, men der er også mulighed for vagter på torsdage og fredage.
Vi er fleksible mht. arbejdstid: har du lyst til at arbejde hver weekend, eller blot en enkelt dag, eller måske hver anden weekend, får vi tilpasset ønsker og behov, i forhold til begge parter.

Din alder er ikke afgørende, bare du er energisk og parat til at tage de udfordringer, som kommer (specielt i starten).

Du vil indgå i et team af dedikerede medarbejdere, hvor humor og et højt energi- og serviceniveau spiller en stor rolle. Rengøring og opvask hjælper vi alle sammen til med!

Vi stiller store krav til vore medarbejdere, bla.: Mødestabilitet, personlig hygiejne og fremtoning, gode samarbejdsevner, humoristisk sans samt et højt energiniveau. Vore høje krav afspejler sig i lønnen!

Send os en kort præsentation af dig selv, samt et vellignende foto – så hører du fra os!
Husk at indikere om du søger job i køkkenet eller i restauranten.
Send din ansøgning til: info@casa-co.dk

OBS: VI SVARER IKKE PÅ SPØRGSMÅL HER PÅ FACEBOOK!!!