Sangbogen med Muff og Hammer drager ud i landet, for at finde Grundtvigs ånd i sange og fællessange. Grundtvig var her og der i sit liv og virke, men hvor er han i sange vi synger i dag?
Torsdag den 30. maj kl. 19 besøger de Herskabsstalden på Rønnebæksholm. Der er samtidig pop-up café med kaffe, vand, vin og øl og andre forfriskninger.
Sangbogen tager livtag med Grundtvig og synger sig ind på hans betydning, men også ud af hans favntag. De to værter Katrine Muff og Mathias Hammer inviterer til fællessang og samvær omkring sange, der kan være nye eller gamle, og valgt uden skelen til genre.
I 1851 gifter Marie sig med Grundtvig. Det er en skandale i samtid, da det er kort tid efter Grundtvigs første kone døde, men ægteskabet er lykkeligt og Grundtvigs kreativitet blomstrer. Marie fik bygget en lille digterpavillon i et hjørne af parken til Grundtvig, og han giver den navnet Venligheden.
Med afsæt i Grundtvigs kærlighedshistorie – sange og fællessange om den store kærlighed
Programmet kan høres i DR P2 søndag den 2. juni kl. 18.03, og fredag den 6. juni kl. 11.03.