Der er delte meninger om den fyrede chef for Næstved Asylcenter

Nogle af lejrens asylansøgerne vil have lejrchefen tilbage, andre kalder ham »syg«, det skriver Berlingske den 18. maj 2016

NÆSTVED
En håndfuld asylansøgere spiller volleyball ved rygeskuret i Næstved Asylcenter, mens andre sidder på bænkene og ryger cigaretter eller drikker te. Men stemningen blandt de knap 400 beboere i teltlejren er splittet.

Årsagen er den heftige debat, som teltlejren har været omdrejningspunkt for, siden lejrchefen fredag blev fyret. Af en artikel i dagbladet Information fremgik det, at lejrchefen havde lagt en syrisk asylansøger, MA, i benlås, ligesom han havde truet asylansøgere.

Læs også: Jyske teltlejre løser opgaven uden at anvende magt

Forud for episoden truede asylansøgeren ifølge Radio 24Syv lejrchefen på livet, så MA er nu varetægtsfængslet. Og det er på den baggrund, at den kontroversielle lejrchef deler vandene i lejren ved Næstved Stadion.

»Her er fyldt med problemer, men vi havde intet problem med lejrchefen. Han er en god mand,« siger Faridullah Safi.

Berlingske møder Faridullah Safi i et af lejrens mange sandfarvede telte. Her bor han sammen med seks andre afghanske asylansøgere mellem 20 og 28 år.

12584215_10208410801654138_1014944166_n[1]
Foto: Linette Bach
Efter bortvisningen af lejrchefen har de syv beboere i teltet skrevet under på en underskriftindsamling for at bringe lejrchefen tilbage. De vurderer, at hovedparten af lejrens beboere deler dette ønske.

Læs også: Hvem er egentlig »skurken« på Næstved Asylcenter?

»Godt han blev fyret – han er syg«

Da Berlingske denne onsdag eftermiddag er på besøg, har de fleste af de beboere, som Berlingske taler med, ingen klar holdning til den tidligere lejrchef. Han kunne godt være voldsom, men omvendt var han også meget hjælpsom, hvis de havde problemer, lyder det blandt teltlejrens beboere.

Ahmad Nidal, en af beboerne i teltlejren, er dog af en anden overbevisning. Han har som flere andre skrevet under på, at lejrchefen ikke bør vende tilbage til jobbet:

»Det er godt, at lejrchefen blev fyret, og det var der jo også en grund til, at han blev. Han er syg,« siger Ahmad Nidal, inden han i selskab med en håndfuld af de andre beboere går til frokost i det store fællestelt.

Læs også: Asylansøger ville slå lejrchef ihjel

Få meter derfa sidder Abdulwahid Habibi. Han trækker sin telefon frem og viser videoen, hvor den nu tidligere lejrchef lægger asylansøgeren MA i benlås:

»Han er vanvittig. Men det er MA også. Han har mange psykiske problemer.«

Lejrchefen afviser anklagerne mod ham:

»Jeg er blevet dømt af hele Danmark og sat på avisernes forsider, selv om jeg ikke har gjort noget galt. Jeg synes, at jeg gjorde det rigtige med MA, og jeg er meget ked af, at jeg skal dømmes på baggrund af et kort videoklip, hvor man hverken ser, hvad der skete før eller efter episoden.«

Læs også: Asylansøger sigtes for trusler på asylcenter i Næstved

Læs også: Asylansøger sigtes for trusler mod personale