VM i Straffe og DM i Streetfodbold er blot nogle af de aktiviteter, der er på programmet, når DBU Tour kommer til Næstved den 16. og 17. juni

DBU er på jagt efter landets bedste teknikere og målnæser. Er du en af dem? Så tilmeld dit hold til DM i Streetfodbold eller VM i Straffe.

VM i Straffe foregår den 16. juni og er for alle over 18 år. Du deltager ved at stille med et hold på fem spillere, hvoraf én af spillerne også står på mål. Reglerne er simple: det gælder om at sparke bolden i kassen fra straffesparkspletten. Alle semifinalister fra turneringen i Næstved går videre til finalestævnet, som spilles på Rådhuspladsen i København den 24. juni.

Den 17. juni gælder det om at finde Næstveds bedste street-fodboldhold på drenge- og pigesiden. Der spilles tre-mod-tre i turneringen, som er for alle mellem 13 og 18 år. I kan være op til fem spillere på holdet, og vinderne kvalificerer sig til finalerne, som spilles på Rådhuspladsen i København den 25. juni.

Ud over de to turneringer, som kræver tilmelding, er der fodboldaktiviteter med fede præmier for alle. Du kan blandt andet prøve kræfter med DBU’s Panna Cage, Speed Cage, Futchi og Driblebanen.

Få early bird rabat
Tilmeld dit hold på dbu.dk/dbutour. Du sparer 150 kr., hvis I tilmelder jer inden den 5. maj. Det vil sige, at det kun koster 250 kr. for et hold. Fra den 5. maj stiger prisen til 400 kr.

Program:
Axel Torv den 16. juni kl. 16-21: VM i Straffe
Axel Torv den 17. juni kl. 10-15: DM i Streetfodbold