Dansk Slager Parade fejrer 20 års jubilæum i 2017

De medvirkende artister tager ud på de danske landeveje, og besøger så mange danske byer som muligt. Showet bliver i år det største show nogensinde.

Den første turné var i 1997. Dengang medvirkede Tommy Seebach, Susanne Lana, Lis & Per, Bjørn Tidmand og Jodle Birge. Igennem årene har mange andre store navne som Dorthe Kollo, Torben Lendager, Bjørn Tidmand, Lis & Per, Susanne Lana, Richard Ragnvald, Kirsten Siggaard, Anne Herdorf, Lise Haavik, Peter Vesth, Dario Campeotto, Kisser & Søren og Teddy Edelmann også optrådt i Dansk Slager Parade.

Dansk Slager Parade 2017 byder på store gensyn, når Lis & Per vender tilbage på showet, hvor de optræder med deres største hits, såsom “Jeg er Zigeuner” og “Vore Allerbedste år”. Torben Lendager var også med i 2016, og publikum kan godt begynde at glæde sig til at høre ham holde fest, også for den “Kære lille mormor”. Publikum faldt pladask for Anne-Mette Rix, da hun debuterede på slageren i 2016. Udtalelser som “en ny Birthe Kjær” og mange andre superlativer fulgte hver gang, og derfor er der også fundet plads til hende i 2017. Klaus & Servants trio sørger vanen tro for at bakke alle solisterne op, samt synge deres egne store hits, lige fra “Herstedvester” til “Bank tre gange”.

Billetsalg