Cirkus Baldoni kommer til Næstved og Karrebæksminde
Et møde med rola rola artisten Eduardo, der samtidig er en fabelagtig jonglør, det meget specielle håndstandsnummer ”Hands to Violin”, hvor håndstandsartisten har en violinspillende kvinde siddende på sig, når han udfører sin horisontale håndstand. Hula hoop artisten Maria, luftartisterne ”Pirates of the Circus” kommer helt sikkert til at imponere selv det mest kræsne publikum.
Herudover skal I møde Herkules. Direkte fra verdens største cirkus i USA kommer den stærke mand Herkules, der blandt andet griber en kanonkugle. Herkules flyver gennem luften, bøjer jernstænger og bliver kørt over af en bil.
Alt sammen kædet sammen af vel nok Danmarks mest populære klovn Danilo samt den bugtalende direktør Baldoni, der naturligvis har sin velkendte løve Leonardo på armen.
Cirkus Baldoni fejrer deres 15. sæson på landevejene. Er i Næstved den 16. juli og i Karrebæksminde den 14.- 15. juli.