Vejret er stadig dejligt og på Café Olivers terrasse kan du nyde en kold drink eller en varm kop under et tæppe med varmelampen tændt.  

Uanset hvornår på dagen du besøger bymidten, kan du få et energigivende måltid i byens ældste café, der siger godmorgen med en solid brunch. Spejlæg, røræg, bacon, skinke, ost, pølser, marmelade, frugt, pandekage, mix salat, yoghurt med müsli, brød og kartoffelbåde. Vælg mellem juice, kaffe eller te. Så er der lagt i depotet til en aktiv dag!

I weekenden mellem klokken 10 og 14 rydder cafeen hele programmet for at servere den skønneste brunchbuffet, hvor selv drikkevarerne er gjort klar til jer. Det kan stærkt anbefales at bestille bord!

På menuen er også sandwich, burgere og diverse snacks, altid med grønt tilbehør, hvis du da ikke foretrækker én af Café Olivers sprøde salater. De har også mange veganske retter.

Til den søde tand har cafeen flere slags lækre kager på menuen. 

Café Oliver 
Jernbanegade 2
4700 Næstved
55 77 88 81
info@cafeoliver.dk