I Brodericafeen hos Tekstilmagi her i marts kan du se frem til at lære, hvordan du bruger en hedebopind:

Vi begynder aftenen med kaffe, te og en introduktion til, hvordan du broderer cirkler med hedebopinden som redskab.
Jeg vil vise dig, hvordan du broderer hedeboringe og fortælle om, hvor du ser dem i de kendte hedebobroderier.

Du har også mulighed for selv at prøve. Har du en hedebopind, hørgarn eller perlegarn og en nål uden spids, tager du det med ellers er der mulighed for at købe materialerne i butikken.

Efter introduktionen til hedeboringe, slippes broderiet fri og du bestemmer selv, hvad du vil brodere. Så tag dit igangværende broderi og materialer med eller start på en frisk og køb materialerne på aftenen.

Brodericafeen er på tirsdag den 19. marts kl. 19-21 og det foregår i butikken i Fensmark Stenskovvej 54.

Alle kan være med, og hos Tekstilmagi bliver du en del af et hyggeligt broderifællesskab.

Du bydes indenfor til en aften med inspiration, fælles broderiglæde og vejledning i alt fra valg af broderegarn, stof og sting.

Så har du lyst til at brodere og vide mere om broderi er du velkommen.

Det koster ikke noget at deltage, men der er et begrænset antal pladser.
Derfor skal du tilmelde dig på forhånd inde på Tekstilmagis hjemmeside:

https://tekstilmagi.dk/shop/7-kurser/596-brodericafe—fri-entre/