Af Allison Evah Mariell Nielsen

I 2019 og 2020 har vi hørt og læst en del om den nye trådløse teknologi 5G, som teleselskaberne efter planen udruller i hele landet over de næste 5 år.

Vi får ikke så meget at vide om hverken teknologien eller evt. sundhedseffekter, og tilsyneladende er de fleste danskere ret ligeglade. Det vigtigste er åbenbart at få lynhurtigt internet, så vi kan gemme os for problemerne i verden bag vores skærme.

Men hvad nu hvis jeg fortæller dig, at der er massiv evidens for celle-skader i alt levende (mennesker, dyr og planter) forårsaget af elektromagnetisk stråling fra vores trådløse kommunikation. Pt. findes der mere end 1000 valide forskningsforsøg, som påviser celle-skader hos alt levende fra de nuværende 2G, 3G og 4G-teknologier samt Wifi.

Hvad nu hvis jeg fortæller dig, at vi igennem de sidste 40 år har øget mængden af elektromagnetisk stråling på jordkloden med omkring 1.000.000 procent gennem blandt andet mobilmaster og trådløse devices. Og med indførelsen af 5G vil mængden af elektrosmog – ifølge telebranchen selv – øges med op til 20%.

Hvad nu hvis jeg fortæller dig, at WHO har klassificeret mobilstråling som muligt kræftfremkaldende. Og at Europarådet i deres resolution (1815) i 2011 af hensyn til folkesundheden opfordrer de 47 medlemslande til i videst muligt omfang at reducere den stråling, befolkningen udsættes for. Dette gælder særligt i forhold til børn, unge og gravide.

Hvad nu hvis jeg fortæller dig, at EHS-foreningen (Foreningen af Elektro-Hyper-Sensitive) vurderer, at op til 10% af Danmarks befolkning er deciderede syge af stråling. Og at der er flere og flere børn iblandt dem.

Hvad nu hvis jeg fortæller dig, at over 260 internationale forskere har underskrevet en appel til alle verdens regeringer og WHO, hvor de indtrængende anbefaler, at udrulningen af et 5G netværk sættes på pause, indtil det er bevist sikkert og ikke-skadeligt.

Hvad nu hvis jeg fortæller dig, at blandt andet Brussel og flere kommuner i Schweitz, England, Californien og Italien har stemt for en standsning af de lokale 5G udrulninger?

Hvad nu hvis jeg fortæller dig, at The BioInitiative Report i 2012 anbefalede, at grænseværdien for elektromagnetisk stråling nedsættes til 3 mikroWatt/m2, og at vi i Danmark har en af verdens højeste grænseværdier på 9.000.000 mikroWatt/m2.

Hvad nu hvis jeg fortæller dig, at den danske advokat Christian Jensen i sit Responsum om 5G konkluderer, at udrulningen af 5G netværket i sin nuværende form ”vil være i strid med gældende menneskeretlige og miljøretlige regler i Europæiske Menneskerettighedskonvention, FNs børnekonvention, EU-regler og Bern- og Bonn-konventionerne”.

Og netop derfor er Christian Jensen på vegne af en større borgergruppe i gang med et sagsanlæg mod den danske stat (Landsindsamlingen mod 5G).

Nu hvor du ved det, som du ikke har fået at vide af vores medier, politikere og sundhedsmyndigheder – så håber jeg, at du selv vil begynde at gøre dig endnu klogere på problematikken. For lige om lidt er 5G trukket ned over ørene på dig, mig, vores børn og alle levende væsener på jorden. Og INGEN kender konsekvenserne.

Det er ikke et spørgsmål og at være IMOD teknologi – det er et spørgsmål om at være FOR teknologi, som ikke skader mennesker, dyr og planter.

Telebranchen lover med 5G lynhurtigt internet – men til hvilken pris?

Kom til åbent borgermøde om 5G i Næstved den 25/3-2020, hvor du kan lære om 5G teknologien, elektrosmog og om de biologiske skader, som ses på både dyr, mennesker og planter.

Oplægsholderne er Pernille Schriver, biolog og miljøvejleder, Henrik Eiriksson, IT-konsulent og Flemming Blicher, svagstrømsingeniør. Det foregår i Ungdomsklubben, Jernbanegade 10-12, 4700 Næstved klokken 18.30-21.00. Det er gratis at deltage.