Du har øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza, hvis du er ældre, har bestemte sygdomme, er svært overvægtig eller gravid. Derfor kan du komme til åbent hus arrangementer i Næstved og blive vaccineret.
Fra den 1. oktober til den 31. december 2018 kan du kan blive gratis vaccineret, hvis du:
– Er 65 år eller derover
– Er førtidspensionist
– Har en kronisk sygdom som fx diabetes
– Er svært overvægtig med BMI over 40
– Er gravid mere end 12 uger henne
Der bliver holdt en række åbent hus arrangementer, hvor de praktiserende læger vaccinerer. Du skal ikke bestille tid, men bare møde op. Husk at medbringe det gule sygesikringskort/sundhedskort.
I Næstved afholdes der disse åbent hus arrangementer i oktober:
Symfonien, Enggårdsvej 1, 4700 Næstved
Fredag 05-10-2018 12:00 – 14:00
Bakkegården, Lovvej 3, Mogenstrup, 4700 Næstved
Torsdag 11-10-2018 11:00 – 12:30
OK-klubben, Ærøvej 7 C, 4700 Næstved
Fredag 12-10-2018 09:00 – 11:30
Matas Næstved St. Center, Næstved Storcenter 10, 4700 Næstved
Søndag 14-10-2018 11:00 – 14:00
Ældre Sagen, Sct. Jørgens Park 52, 1, 4700 Næstved
Torsdag 18-10-2018 12:00 – 14:00
Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved
Mandag 22-10-2018 10:00 – 14:00
For alle under 65 år, der ikke er førtidspensionister eller kronisk syge, betales kontant for vaccinationen ved åbent hus-arrangementerne.
Du kan også stadig blive vaccineret fx hos din praktiserende læge mod influenza efter de nævnte datoer, men så er det ikke længere gratis.
Du kan finde flere informationer om vaccinen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Og du kan holde dig opdateret om åbent hus arrangementerne på stopinfluenza.dk