Ti fødevarer er årsag til 75 procent af de sprøjtegiftrester, du udsættes for gennem maden. Det er bestemt pengene værd at købe økologi og blive næsten giftfri, mener professor.
Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.
For bare 94 kroner om måneden kan du blive fri for 75 procent af de sprøjtegiftrester, du udsættes for gennem maden. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening.
“Når du køber økologiske fødevarer, undgår du sprøjtegift i din mad, krop, drikkevandet og naturen. Og undersøgelsen viser, at det er overraskende billigt at skifte de ikke-økologiske fødevarer ud med økologiske,” siger foreningens landbrugspolitisk seniorrådgiver, Rikke Lundsgaard.
I foråret identificerede DTU Fødevareinstituttet de fødevarer, der batter mest, hvis du vil undgå sprøjtegift i din mad. Det viste sig, at hele 75 procent af de sprøjtegiftrester, du udsættes for gennem maden, stammer fra bare ti forskellige fødevarer.
Lidt dyrere
En gennemsnitlig husstand bruger 327 kroner om måneden på de ti fødevarer. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Danmarks Naturfredningsforening har undersøgt prisforskellen på økologiske og ikke-økologiske varer i otte supermarkeder, og det koster kun 94 kroner mere om måneden at købe dem økologisk.
Det er lidt dyrere for en familie med to voksne og to børn. De skal i snit bruge 144 kroner mere om måneden for at købe økologiske fødevarer og dermed undgå 75 procent af de sprøjtegiftrester, de udsættes for gennem maden.
“Børn og gravide kvinder er mest påvirkede af de skadelige effekter, der er forbundet med at indtage rester af sprøjtegift. Så selvom det er lidt dyrere for børnefamilier at gå over til økologi, så mener jeg bestemt, det er pengene værd,” siger Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
Prisen for at blive næsten giftfri
Disse fødevarer er årsag til 75 procent af de sprøjtegiftrester, du udsættes for gennem maden. Priserne viser, hvor meget en gennemsnitlig husstand bruger på fødevarerne hver måned, hvis de køber dem henholdsvis ikke-økologiske og økologiske.
Agurker:
Ikke-øko.: 19 kr.
Øko.: 29 kr.
Forskel: 10 kr.
Hvedemel:
Ikke-øko.: 7 kr.
Øko.: 10 kr.
Forskel: 3 kr.
Jordbær:
Ikke-øko.: 20 kr.
Øko.: 23 kr.
Forskel: 3 kr.
Kartofler:
Ikke-øko.: 41 kr.
Øko.: 49 kr.
Forskel: 8 kr.
Pærer:
Ikke-øko.: 7 kr.
Øko.: 16 kr.
Forskel: 9 kr.
Rødvin:
Ikke-øko.: 138 kr.
Øko.: 158 kr.
Forskel: 20 kr.
Salat:
Ikke-øko.: 17 kr.
Øko.: 20 kr.
Forskel: 3 kr.
Tomater:
Ikke-øko.: 35 kr.
Øko.: 46 kr.
Forskel: 10 kr.
Vindruer:
Ikke-øko.: 17 kr.
Øko.: 28 kr.
Forskel: 11 kr.
Æbler:
Ikke-øko.: 26 kr.
Øko.: 42 kr.
Forskel: 16 kr.
I alt:
Ikke-øko.: 327 kr.
Øko.: 421 kr.
Forskel: 94 kr.
Kilder: Danmarks Statistik og Danmarks Naturfredningsforening
Fakta om undersøgelsen
På baggrund af tal fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsens pesticidkontrol har Danmarks Naturfredningsforening listet ti fødevarer, der tilsammen bidrager med 75 procent af den sprøjtegift, som vi udsættes for gennem maden.
Tallene for hvor meget en gennemsnitlig husstand bruger om måneden på de ti fødevarer stammer fra Danmarks Statisk.
Danmarks Naturfredningsforening har udregnet prisforskellen på økologiske og ikke-økologiske fødevarer ved at sammenligne priserne på de ti fødevarer i otte supermarkedskæder: Fakta, Netto, Rema 1000, Lidl, SuperBrugsen, Meny, Føtex og Irma.
De tog udgangspunkt i den billigste økologiske fødevare af hver type og fandt den mest sammenlignelige ikke-økologiske variant ved blandt andet at se efter sort, oprindelsesland og pakkestørrelse. På samme måde som en kunde selv ville kunne gøre i supermarkedet. Priserne er omregnet, så antal eller pakkestørrelse stemmer overens.
Ikke alle butikker havde fødevarerne i en ikke-økologisk og en økologisk variant, og kun én butik havde økologiske jordbær.
