Pga. foredragsholderens sygdom ser bestyrelsen sig desværre nødsaget til at udsætte foredraget om Birgitte Gøye, som lektor Trine Bie-Olsen skulle have afholdt på torsdag, 21. april 19-21, på Næstved Bibliotek.

Foreningen NORDEN inviterer til et foredrag der sætter fokus på renæssance- og adelskvinden Birgitte Gøye.

Hun levede i en tumultarisk tid (1511-1574), hvor religion spillede en central rolle, og hun var en del af det magtfulde netværk omkring hoffet.

Birgitte Gøyes slægt var i generationer en del af landets magtelite. Sammen med ægtefællen Herluf Trolle stiftede hun i 1565 Herlufsholm Skole, en ”Skole for adelige og andre ærlige Mænds Børn”.

Men hvorfor brugte Birgitte Gøye sin formue på at sikre skolen?

Lektor ved Herlufsholm Skole Trine Bie-Olsen fortæller om, hvorfor Birgitte Gøye formedes som det spændende menneske, hun blev.

Hun fortæller også om gravmonumentet over Herluf Trolle og Birgitte Gøye og om deres fælles eftermæle.

Sted: Næstved Bibliotek, Kvægtorvet, Næstved

Tid: Torsdag den 21. april 2022 kl. 19:00 – 21:00

Entre: For medlemmer kr. 70,- og for ikke medlemmer kr. 100,- som også dækker kaffe og kage i pausen.

Af hensyn til traktement bedes tilmelding ske senest lørdag den 16. april 2022 enten til: Inger Søderdahl på tlf. 5544 1603 eller 2422 4306

 

Foto: SDL