Beredskabsforbundets Landsstævne 2016 blev afholdt i Næstved i weekenden
Media Næstved skriver:
Godt 350 frivillige fra Danmarks beredskaber dystede i syv forskellige discipliner, som i beredskabet er benævnt som – HAT, Tørke, Sne, Storm, Kombi og 5-kamp. Alle sammen emner som beredskabet står overfor i det daglige såsom førstehjælp, brandbekæmpelse, redning, forplejning og så videre.
Hele lørdagen blev der i hold kæmpet på NIFs træningsbaner på Rolighedsvej, hvor anstrengelserne sendte Næstveds ungdomshold på en fin førsteplads i Ungdomsbrandkorpset 5-kamp.
Hos de voksne løb Frederikshavn 2 af med sejren i HAT. Skanderborg i 5-kamp, Vejle i Storm, Aalborg 3 i Kombi, Frederikshavn 2 i Tørke og Herning i Sne.
Tekst og foto: Lars Ole Andersen / Media Næstved