Artiklen er sponseret

Er du på udkig efter en anden forsikring til din bil, end den du har nu? Det kan der være flere årsager til. Hvis du har skiftet bil, er det helt automatisk også nødvendigt at se på nye forsikringer – de er tilpasset den enkelte bil, og det kommer blandt andet an på chaufførens alder, hvor gammel bilen er samt hvilken type af køretøj, der er tale om, hvad den samlede pris bliver.

Hvis du gerne vil beregne, hvad din bilforsikring vil koste, kan du prøve at se med her. Der er flere forskellige bilforsikringer, og det er vigtigt, at du kan kende forskel på dem. Hvis du har haft bil længe, ved du formentlig godt, hvad det går ud på, men er det første gang, kan det godt være svært at kende forskel på, hvad det betyder at have henholdsvis ansvars- og kaskoforsikring eller noget helt tredje.

Hvad er forskellen på ansvars- og kaskoforsikring?

Det er lovpligtigt at have en ansvarsforsikring. Det kan variere, hvor stor selvrisiko, der er på de forskellige ansvarsforsikringer, men du kan ikke undsige dig at tegne en. Ansvarsforsikringen er den forsikring, der træder i kraft, hvis du med dit køretøj skulle komme til at gøre skade på enten andre køretøjer eller personer. Det er en vigtig forsikring at have, da det hurtigt kan løbe op i ganske høje erstatningsbeløb.

Ansvarsforsikringen dækker ikke, hvis det er dit køretøj, der får buler, bliver stjålet eller er udsat for hærværk. Men det kan du heldigvis også sikre dig nogenlunde mod; hvis du får tegnet en kaskoforsikring, vil det være den, der træder i kraft, hvis der sker noget med din bil. Det gælder også, hvis du for eksempel oplever biltyveri. Kaskoforsikringen er ikke lovpligtig som ansvarsforsikringen, men langt de fleste bilejere sørger for at have en kaskoforsikring til hvis uheldet er ude.

Ansvarsforsikringen er den bilforsikring, der træder i kraft, hvis du med dit køretøj skulle komme til at gøre skade på enten andre køretøjer eller personer. Foto: ABW

Sider2022