Få tips og trick til dit barns første bog. Vi skal lytte, lege og sætte lyd på både ord og fortællinger.
Tag baby med, når børnekulturformidler Sanne fra Næstved Bibliotek kommer forbi Mødrehjælpen i Ringstedgade nr 22 i Næstved onsdag d. 11. juni kl. 11:00 – 11:45.
Med sig har Sanne et udvalg af de bedste pege og billedbøger, der kan give idéer til den første læsning med dit barn.
Kom frisk og udnyt muligheden for læseinspiration til dig og din baby og for at få hyggeligt samvær med andre forældre til de mindste.
Arrangementet er gratis og uden tilmelding. Mød blot op.
Babybogklubben er en del af Mødrehjælpens aktiviteter i Babycaféen i butikkens kælder udvalgte onsdage.
Du kan følge med i de planlagte aktiviteter på Mødrehjælpen Næstveds facebookside.
