Du behøver ikke have egen båd for at få den følelse af frihed, en sejlads giver. Med Rundfart Friheden kan du sejle på den smukke Karrebæk Fjord og koble helt af for en stund. Rundfart Friheden er en turbåd, der stævner ud fra det karakterfulde havnemiljø i Næstved og runder to af de smukkeste pletter i Danmark: Gavnø med det eventyrlige Gavnø slot og den hyggelige havneby Karrebæksminde med badestrand, ishus og havnemiljø.
Picnic eller en lille fest på vandet
En romantisk picnic for to eller en hyggelig dag med familien? Rundfart Friheden danner den perfekte ramme for en hyggelig og minderig dag. Det er tilladt at medbringe egen mad ombord, og drikkevarer kan købes på båden. Friheden har også catering ombord i form af smørrebrød, tapas, fiskeanretning mm, som du kan nyde på sejladsen, blot du bestiller det minimum tre dage i forvejen. Måske du melder dig på den populære, ugentlige tradition i sommerhalvåret: Stegt flæsk og fjordudsigt ad libitum.
Friheden kan både lejes til fester og firmaarrangementer. Den smukke båd er også helt ideel til et intimt bryllup, selvfølgelig med stop på Gavnø Slot, som en perfekt ramme for bryllupsbillederne. Hammer Shipping er gerne behjælpelig med at arrangere det hele, inklusiv musik om bord.
Læs mere på deres Facebook side her