Den 4. juli 2015 vil dagens grin blive leveret af den anerkendte komiker og entertainer Amin Jensen.
Stand-up komik fik sin spæde start i de tidlige 90’ere, hvor Amin Jensen straks kom med på bølgen – og han har fulgt den lige siden. Hans repertoire, der er blevet udviklet igennem 20 år, spænder utrolig bredt og indeholder i dag også flere rammende parodier.
Latter er kendt for at bringe mennesker tættere sammen, så det er nu, at du skal udnytte muligheden og tage din ven, kæreste eller familie under armen og få et godt grin i selskab med hinanden og Amin Jensen.
Showet finder sted kl. 11.00 på Axeltorv.