Alle typer biler kører ind og ud af Bilhuset i Fuglebjerg. Autoværkstedet hjælper både private og erhvervskunder og reparerer alle slags køretøjer. Som medlem af AutoMester E+ Autoteknik har kunderne garanti for tilfredshed med både mekanikeren, økonomien og miljøet:

  • Service af bilen efter fabrikkens forskrifter inkl. E+ Vejhjælp
  • Service- og reparation af el- og hybridbiler
  • Miljøforbedringer på din bil
  • Vejledning i bæredygtig kørsel
  • Service- og reparationsaftaler
  • Online booking
  • FordelsKlub, hvor du bl.a. optjener 5% i bonus
  • Hente-/bringeservice
  • Hjulopbevaring (dækhotel)

Personalet efteruddanner sig løbende, så de er opdateret om den nyeste viden inden for bil-teknologien. Bilhuset i Fuglebjerg er ligeledes udstyret med det nyeste måleudstyr og værktøj, så fejlen hurtigt kan identificeres og udbedres.

Værkstedet løser alle opgaver relateret til køretøjer på op til 4 tons: forsikringsskader, klargøring og fremstilling til periodisk syn, skift og reparation af ruder og dæk, aircondition og klimaanlæg, polering og lakforsejling mv. 

I 2019 købte Thomas Schou Bilhuset i Fuglebjerg, der skriver sin historie tilbage til 1994. I starten var det blot en bibeskæftigelse fra hjemmeadressen, men der kom hurtigt så stor efterspørgsel på værkstedets ydelser, at det blev til en fuldtidsjob og flytning til større lokaler. I 2008 åbnede Bilhuset i Fuglebjerg sit nuværende domicil på Trekanten, og i 2009 skiftede forretningen, der havde været opkaldt efter stifteren, Jens Palm, til sit nuværende navn, der bedre signalerer firmaets bredde og sætter Fuglebjerg på det sjællandske landkort. 

Kontakt

Bilhuset i Fuglebjerg
Trekanten 1-3
4250 Fuglebjerg
55454593

Besøg Bilhuset i Fuglebjerg på Facebook