Sebastian Boserup 19 år året første student fra HTX Næstved på EUC Sjælland. Nu er huen sat og efter sommerferien begynder et sabbatår og derefter studiet som skov- og landskabsingeniør.

Den første HTX-student Sebatian Boserup kort efter sidste eksamen, der traditionen tro hejste Dannebrog, som symbol på at den første HTX-student er sprunget ud. Foto: Kenneth Tandrup Jensen

Nu kan de lyse sommernætter endelig begynde. Det har været nogle heftige studieår med covid-19 restriktioner og de alternative digitale undervisningsformer, der var en del af det scenarie, så nu kan Sebastion se frem til en velfortjent sommerferie.

Brænder for naturen

Efter et sabbatår ser Sebastian frem til at påbegynde studiet som skov- og landskabsingeniør, der er en professionsbachelor ved Københavns Universitet. Det er netop friluftslivet og naturen, han elsker mest.

“Jeg har besluttet mig for at læse til skov- og landskabsingeniør, for jeg elsker at arbejde udenfor – og vil ikke sidde på et kontor dagen lang. Det er dejligt at være i naturen og arbejde med noget fysisk,” fortæller Sebastian.

På skov- og landskabsingeniøruddannelsen lærer du at plante og dyrke skov på en bæredygtig måde. Og du bliver klog på, hvad der skal til for at genoprette natur og skabe rammer om friluftsliv. I branchen er der efterspøgsel på de kompetencer, så færdiguddannede kan finde arbejde som driftsleder i kommunernes grønne forvaltninger, skovfoged, rådgiver, underviser eller muligheden for at starte egen virksomhed.

Ud i livets skole

Men nu skal bøgerne lægges på hylden for en tid for opleve livets skole.

“Jeg skal have sabbatår, hvor jeg gerne vil arbejde som lærervikar på en folkeskole,”

fortæller Sebastian, der har haft en god oplevelse som elev på HTX:

“Det er en lille skole, så atmosfæren er rimelig chill. Der er ikke så mange elever, så det kan anbefales – der er også en rigtig god forbindelse til lærerne.”

Nu gælder det om at feste, fejre og nyde de lyse sommernætter. Sebastians familie sørger for at fejre den første student på allerbedste vis indtil det i næste uge går løs først med translokation og tur i studentervognen.

Pressefoto