Covid-19 har som bekendt medført at Næstved kommune er tildelt 2,9 mio. kr. til ekstra sommeraktiviteter fra en særlig sommerpulje oprettet af Undervisningsministeriet fordelt til alle landets kommuner med i alt 200 millioner kroner.

Sommeraktiviteter Covid-19 puljen til Næstved kommune kan du læse mere om på www.naestved.dk/sommeraktiviteter2020.

Aktive Feriedage afvikles i alle uger i skolernes sommerferie.

Aktive Feriedage fik sit navn ved kommunesammenlægningen i år 2007, idet de 5 kommuner havde hver deres navn for sommerferieaktiviteter for skolebørnene.

Aktive Feriedage konceptet i Næstved er således i år på banen for 14. gang.

Aktiviteterne er for alle elever, der har tilmeldt sig, og som har adresse i Næstved Kommune.

I år 2020 er der tilmeldt næsten 1200 børn til 75 aktiviteter – hertil kommer børnene i ”gratis” svømmehal, som jo ikke har tilmelding.