Michael Kold besøger ZBC i Næstved den 22. oktober 2015 kl. 19.00, hvor han fortæller, hvordan man får mere mod, vilje og tålmodighed til at ændre sine vaner.
“Mange kæmper for at spise sundere og gå ned i vægt”, fortæller Michael Kold, der er mentaltræner og bestsellerforfatter.
“I virkeligheden er det ikke så svært, som mange gør det til, men ofte kæmper man, fordi man ikke selv er bevidst om, hvad det er, der skal til, for at man får succesen,” fortæller han.
“Mange tror, at det er nok at se tv programmer om sund kost, eller at melde sig ind i det lokale fitnesscenter og derfor kommer de ikke videre. Virkeligheden er dog den, at det både kræver mod, vilje og tålmodighed, hvis man vil lykkes. Sundhed og god kondi kommer ikke af sig selv, men viljen til at lykkes kan hentes indefra, så man slipper for de mange skuffelser, der ofte følger med, når tingene ikke lykkes.”
Det fortæller han om, når han kommer til auditoriet hos ZBC på Handelsskolevej i Næstved den 22. oktober kl. 19 og holder foredraget “Vilje kommer indefra”. Foredraget, der er åbent for alle, handler om hvordan det er muligt at tage kontrollen over sine egne vaner som f.eks. den måde man spiser og motionere på og ændre dem én gang for alle.
Billetter kan bestilles på www.viljekommerindefra.dk