Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2020/03/30 til 2020/04/07.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

NÆSTVED: 18-årig sigtet for salg af hash
I forbindelse med en almindelig patruljering standsede to betjente i går aftes klokken 22.30 en 18-årig mand fra Fyn, da han kom kørende på en knallert uden lys ad Havnegade i Næstved. Det viste sig ved en nærmere undersøgelse, at den unge mand havde 11 klumper hash på sig og andre ting, der kunne tyde på, at han solgte hashen videre. Han blev derfor anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Butikstyveri og hash
En medarbejder i Næstved Storcenter bemærkede onsdag klokken 14.42 to unge kvinder, som han fik mistanke om, måske havde taget nogle varer, som der ikke var blevet betalt for. De to kvinder blev derfor standset og politiet blev tilkaldt, og det viste sig, at den ene af de to kvinder havde to ringe i tasken, som var blevet fjernet fra butikken samme dag. Derudover bemærkede en medarbejder, at den anden af kvinderne havde forsøgt at smide en lille klump hash på 0,4 gram fra sig, da hun blev standset. Den ene kvinde blev derfor sigtet for butikstyveri, mens den anden blev sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer. De var begge 18 år og fra Næstved.

NÆSTVED: Trusler på livet
Tirsdag omkring klokken 18 valgte en 32-årig mand fra Strøby at møde uanmeldt op på en adresse i Næstved. Han var utilfreds med en privat handel med en campingvogn og ville lade handlen gå tilbage. Han var vred og aggressiv, og endte med at true flere personer på livet. Politiet blev tilkaldt og manden blev anholdt og sigtet for trusler.

NÆSTVED: Stoffer og våben i bilen
En patrulje standsede mandag klokken 21.35 en bil, der kom kørende på Sneppevej i Næstved. Der lugtede af hash i bilen, og den 19-årige mand, der sad ved rattet, virkede påvirket af stoffer. Da bilen blev ransaget, fandt politiet to klumper hash af 1,2 gram pr. klump, en pose med 0,8 gram kokain, en hardballpistol, en foldekniv med et blad på 7,5 centimeter og en pebberspray. Den 19-årige mand, der var fra Næstved, blev derfor anholdt klokken 21.35, og sigtet for både narkotikakørsel og for at overtræde både våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt igen klokken 22.45. En 18-årig mand, der også er fra Næstved og som var passager i bilen, blev desuden sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer, da politiet fandt 1,5 gram kokain på ham.

NÆSTVED: På aftentur med kokain på lommen
Et par politibetjente var i går klokken 19.37 på almindelig patrulje i Næstved. På Anemonevej traf de en 21-årig mand, der vakte betjentenes opmærksomhed. Ved en nærmere undersøgelse viste det sig da også, at han havde to poser med 1,8 gram kokain på sig. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer, og kokainen blev taget med til destruktion.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Solvangsvej Hus Fredag klokken 14.00 – lørdag klokken 14.00 Smykker
Næstved Assensvej Hus Lørdag klokken 18.30 – 23.45 Endnu ikke opgjort
Næstved Irisvej Hus Lørdag klokken 15.00 – søndag klokken 13.45 Endnu ikke opgjort
Næstved Brandelev Lodder Landejendom Mandag klokken 12.00 – torsdag klokken 12.00 Boremaskine, værktøj, traktornøgle, kompas, haveredskaber, gipsfigur og drikkevarer
Næstved Syrenvej Hus Onsdag klokken 03.36 Stol, højttaler og spisebordsstol

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Næstved Havnegade Mandag klokken 01.55 40-årig mand – ukendt adresse Spirituskørsel
Næstved Herlufsholm Alle Lørdag klokken 02.23 23-årig mand fra Fuglebjerg Narkokørsel, brugstyveri, kørsel i frakendelsestiden, registreringsbekendtgørelsen og for ikke at efterkomme politiets anvisninger
Næstved Vordingborgvej Lørdag klokken 16.34 21-årig mand fra Dragør Narkokørsel
Næstved Sortebrødregade Søndag klokken 20.49 18-årig mand fra Blommenslyst Narkokørsel og for at befordre passager på knallert
Næstved H. C. Lumbyes Vej Fredag klokken 19.18 40-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Næstved Østre Ringvej Fredag klokken 20.44 23-årig mand fra Næstved Spiritus- og narkokørsel
Næstved Køgevej Lørdag klokken 20.20 58-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Vordingborgvej Mandag kl. 13.00-13.30 Laser 1 1 60 km/t 81 km/t
Næstved Slagelsevej Torsdag klokken 14.45 – 20.15 ATK 729 143 50 km/t 91 km/t 24 klip og 1 betinget frakendelse
Næstved Landevejen Tirsdag klokken 14.38- 18.02 ATK 241 55 50 km/t 83 km/t Otte klip
Næstved Præstøvej Tirsdag klokken 18.41-20.11 ATK 75 7 50 km/t 69 km/t Et klip
Næstved Ringstedgade Mandag klokken 14.23-18.24 ATK 1204 52 50 km/t 73 km/t Fire klip
Herlufmagle Spragelsevej Fredag klokken 14.16 – 17.46 ATK 243 63 60 km/t 96 km/t 10 klip
Tappernøje Sydmotorvejen Fredag klokken 18.43 – 20.13 ATK 432 8 130 km/t 165 km/t 1 betinget frakendelse
Foto: ABW