Hormonerne er kommet for at blive, men de behøver ikke være dem som styrer vores krop og hjerne. Mange kvinder – og også mænd – oplever en form for ensomhed omkring det, som sker indeni og med dem selv i overgangsalderen. De søger viden på nettet og hos egen læge, men føler ikke altid, at de bliver taget alvorligt. Flere går rundt med en frygt for, at der er noget rigtig galt med dem. Symptomerne er mange og samtidigt meget individuelle – derfor kan det være svært at finde et entydigt svar.
AOF Næstved og Susålandet inviterer til foredrag med Søs Wollesen. Det sker den 25. februar kl. 19, i Gl. Ridehus på Grønnegades Kaserne, Grønnegade 10, 4700 Næstved.
Foredraget søger at bringe både klarhed og tryghed ved at gennemgå de forandringer, der sker i kvindens og mandens krop i årene op til og i overgangsalderen. Om hvordan kønshormoner påvirker kroppen og psyken, og hvad begge køn oplever, når de er ude af balance. Vigtigst af alt beskrives de tiltag som du selv kan gøre for at genskabe balance og styrke dig selv og din krop i og efter overgangsalderen.
Vores livsstil kan gøre forskellen – for lever du anti-inflammatorisk i forhold til din alder, så vil du langt lettere få styr på symptomer og forandringer, samt opnå et større fysisk og mentalt overskud!
Til foredraget får du masser af input til, hvordan du med sund mad, kosttilskud og motion kan skabe ro i kroppen og dæmpe de gener, der følger med denne fase.
Du har rig mulighed for at stille spørgsmål og få en løsning på præcis din problematik. Tilmeld dig her.