Traditionen tro markeres kyndelmisse på Rønnebæksholm, hvor den gamle fest for lys og vintertid igen i år danner rammen for et festligt og kulturelt arrangement med middag, sang og tale.
Der vil være bidrag med sangerinde Pernille Wolder akkompagneret af pianist Anja Lisa Nielsen. Rønnebæksholms leder, Lotte Juul Petersen, holder lystale og der vil være fællessang. Man vil blive budt velkommen med et glas “bobler” når aftenen begynder kl. 17.30 og efterfølgende vil der være buffet til hovedret, efterfulgt af dessert og kaffe.
Prisen for hele arrangementet er 290 kr. inkl. gebyr for medlemmer af Rønnebæksholms Venneforeningen, og 310 kr. inkl. gebyr for ikke-medlemmer.
For tilmelding klik her.