Den 5. november var en rigtig festdag for AffaldPlus, der vandt Næstved Kommunes Social Pris:
Vi fik prisen, fordi vi gør en indsats for at hjælpe de svageste på arbejdsmarkedet i gang igen. Det gør vi via særlige forløb på genbrugspladserne og i vores genbrugsbutikker. Flere genbrugsvejledere har gennemgået en mentoruddannelse og har derfor kompetencer, som gør, at fx praktikanter finder sig godt tilpas hos os. Samarbejdet med Jobcenter Næstved fungerer desuden upåklageligt.
Det var tredje gang, kommunen uddelte Social prisen til en offentlig og en privat virksomhed. Renovationsvirksomheden Remondis løb med prisen på det private område.