Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2019/06/17 til 2019/06/25.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

NÆSTVED: Fange flygtet
Mandag klokken 15.10 lykkedes det en 21-årig mand fra Odense at flygte efter et grundlovsforhør ved retten i Næstved via et vindue på første sal. Manden løb i retning mod Næstved by. Han er 175 centimeter høj, lys i huden og har et sort, mellemlangt, krøllet hår på toppen af hovedet, der er sat op i en hestehale, mens det er kort i siderne. Han var iført sorte kondisko, mørke bukser med en rød stribe ned langs siderne på benene og en sort t-shirt. Manden er ikke farlig. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set ham.

NÆSTVED: Spirituskørsel
Fredag klokken 12.51 fik politiet en anmeldelse om, at nogle vidner havde bemærket en bil, der blev ført lidt for usikkert via Rådmandshaven til parkeringspladsen ved Kvægtorvet. Her blev chaufføren, som var en 73-årig mand fra Næstved, tilbageholdt, indtil politiet kom. Han blev anholdt klokken 12.58, og sigtet for spirituskørsel, og det viste sig desuden, at han ikke havde kørekortet i orden. Han blev derfor også sigtet for at køre uden førerret. Han blev løsladt igen klokken 13.31.

PRÆSTØ OG NÆSTVED: Tricktyveri
Mandag klokken 11.15 gik to mænd ind i en butik på Præstøvej i Næstved og spurgte om vej til biblioteket. Kort efter opdagede en af de ansatte, at der var blevet fjernet en mobiltelefon. Lidt senere skete noget tilsvarende i Præstø. Her fik politiet klokken 12.15 en anmeldelse om en mand, der var gået ind i en butik og havde spurgt om vej til Næstved, men medbragte et kort over København. Han forlod butikken, men kort efter kunne en af de ansatte konstatere, at der også her var blevet stjålet en mobiltelefon. Manden fra butikken i Præstø beskrives som 30-40 år, 165-170 centimeter høj, almindelig af kropsbygning og med kort, brunt hår. Han havde desuden skægstubbe. Han var iført blå cowboybukser og en mørkegrå t-shirt. Han talte engelsk.

NÆSTVED: Havde hash
Politiet standsede søndag klokken 22.45 en 18-årig mand fra Næstved, der viste sig at være i besiddelse af syv klumper hash. I alt 13,32 gram. Han blev derfor anholdt klokken 22.50 og taget med på stationen, hvor han blev løsladt igen klokken 23.46.

NÆSTVED: Kastede glas efter dørmand
En 24-årig mand fra Næstved blev søndag klokken 02.33 sigtet for at overtræde restaurationsloven, efter at han havde kastet et glas i hovedet på en ansat på et diskotek i Næstved.

NÆSTVED: Råbte op
Politiet fik søndag klokken 03.41 en anmeldelse om, at en 42-årig mand fra Næstved gik rundt i beruset tilstand i en opgang og råbte op. Han blev anholdt klokken 03.50 og taget med på stationen, hvor han blev løsladt igen klokken 05.20.

NÆSTVED: Råbte skældsord efter patrulje
En 41-årig mand fra Næstved blev søndag klokken 05.15 anholdt og sigtet for at fornærme en polititjenestemand, efter at han havde været støjende og råbt ukvemsord efter en patrulje. Han blev taget med på stationen, hvorfra han blev løsladt igen klokken 08.05.

NÆSTVED: Vold og hærværk mod taxachauffør
Fredag klokken 03.32 udviklede en taxatur sig til vold, da to mænd på 24 og 26 år fra henholdsvis Slagelse og Ringsted ikke ønskede at betale et beløb forud til en taxachauffør for en køretur fra Næstved til Ringsted. Den ene mand skubbede til taxachaufføren og smækkede døren imod ham, hvorefter han sparkede til bilen, så den fik en bule. Politiet blev tilkaldt og de to mænd blev anholdt klokken 03.45, sigtet for vold og hærværk. På vej til politistationen var den ene – den 24-årige mand fra Slagelse – meget ophidset og kaldte politiet for en række skældsord. Han blev derfor også sigtet for at fornærme en polititjenestemand. Den 26-årige blev løsladt igen klokken 05.39, mens den 24-årige skal afhøres fredag.

NÆSTVED: Fange flygtet
Mandag klokken 15.10 lykkedes det en 21-årig mand fra Odense at flygte efter et grundlovsforhør ved retten i Næstved via et vindue på første sal. Manden løb i retning mod Næstved by. Han er 175 centimeter høj, lys i huden og har et sort, mellemlangt, krøllet hår på toppen af hovedet, der er sat op i en hestehale, mens det er kort i siderne. Han var iført sorte kondisko, mørke bukser med en rød stribe ned langs siderne på benene og en sort t-shirt. Manden er ikke farlig. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set ham.

HASLEV OG HERLUFMAGLE: Mobilpolitistation til fest
Den mobile politistation har været ude at køre en del i weekenden. F.eks. stod bilen klar ved Haslev Festdage både fredag og lørdag, og lørdag eftermiddag var den desuden med til byfest i Herlufmagle. Begge steder var der mange, der benyttede lejligheden til at få en snak med politiet.

NÆSTVED: Vidner tilbageholdt spirituspåvirket billist
Fredag klokken 12.51 fik politiet en anmeldelse om, at nogle vidner havde bemærket en bil, der blev ført lidt for usikkert via Rådmandshaven til parkeringspladsen ved Kvægtorvet. Her blev chaufføren, som var en 73-årig mand fra Næstved, tilbageholdt, indtil politiet kom. Han blev anholdt klokken 12.58, og sigtet for spirituskørsel, og det viste sig desuden, at han ikke havde kørekortet i orden. Han blev derfor også sigtet for at køre uden førerret. Han blev løsladt igen klokken 13.31.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Karrebæksminde Kildegårdsvej Lejlighed Mellem torsdag d. 20/06 kl. 15.00 og fredag d. 21/06 kl. 07.00 Kontanter
Sandved Skafterupvej Villa Mellem fredag d. 21/06 kl. 16.00 og lørdag d. 22/06 kl. 07.39 Pung med kontanter og personlige papirer
Fensmark Glasværksvej Villa Mellem søndag kl. 11.00 og mandag
kl. 09.00
TV og diverse møbler
Næstved Klarinetvej Villa Mellem fredag kl. 17.30 og lørdag kl. 09.30 Et løbehjul og en computer
af mærket Apple
Næstved Trompetvej Villa Mellem fredag kl. 18.00 og lørdag kl. 13.50 Kontanter
Næstved Niels W Gades vej Villa Mellem fredag kl. 14.00 og søndag kl. 13.20 Ikke opgjort

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Karrebæksminde Brosvinget Søndag kl. 16.52 – 17.30 Målrettet uopmærksomhedskontrol:
100 biler kontrolleret, heraf 3 sager.
Fuglebjerg Slagelsevej Torsdag kl. 20.26 – 01.00 Højhastighedskontrol – 2 køretøjer kontrolleret – 2 betingede frakendelser udstedt. Den højeste målte hastighed var 143 km/t.
Næstved Onsdag kl. 19.31 – 20.57 2 køretøjer standset, heraf en sigtet for kørsel uden førerret samt for at køre på en for hurtig knallert. En anden blev sigtet for at køre i både spiritus- og narkopåvirket tilstand, ligesom knallerten ikke var registreret samt at der ikke var tegnet forsikring.
Herlufmagle Præstestræde Søndag kl. 23.05 67-årig kvinde fra Herlufmagle Spirituskørsel
Næstved Kvægtorvet Fredag kl. 12.51 73-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Næstved Hvedevænget Fredag kl. 19.20 59-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Næstved Vestre Landevej Lørdag kl. 03.35 25-årig mand fra Gørlev Spirituskørsel

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Karrebæksminde Karrebækvej Lørdag kl.
07.30 – 13.45
ATK 1872 13 50 km/t 68 km/t Ingen klip
Karrebæksminde Skælskørvej Søndag kl.
07.40 – 14.00
ATK 699 33 80 km/t 146 km/t 3 klip og en betinget frakendelse
Næstved Vordingborgvej Fredag kl.
07.15 – 13.45
ATK 2376 80 60 km/t 88 km/t 6 klip
Tappernøje Karlshøj Kl. 10.05 – 12.30 ATK 117 14 70 km/t 92 km/t Ingen klip