Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet fra den 12. februar til den 20. februar 2019.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER
NÆSTVED: Fik bilen beslaglagt
Politiet standsede onsdag klokken 2.04 en bil til en rutinekontrol på Tranevej i Næstved. Føreren var en 27-årig mand fra Næstved, som oplyste, at han havde røget hash for nogle dage siden. Derfor blev han anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Den 27-årige havde ikke noget kørekort, så han blev derfor også sigtet for kørsel uden førerret, og da han flere gange tidligere var sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet. Der blev også fundet en totenschläger og en peberspray i bilen, så den 27-årige blev også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

KARREBÆKSMINDE: Tricktyve på spil
Søndag klokken 12.40 forsøgte en mand og en kvinde at snyde en ekspedient i en butik i Karrebæksminde. De ønskede at købe en vand og ville betale med en tusindkroneseddel, men ønskede byttepengene retur i euro. Da det ikke var muligt, ville de lade handlen gå tilbage og forsøgte undervejs at skjule en femhundredekroneseddel. Kun 17 minutter senere var den gal igen. Denne gang hos en købmand i samme område, hvor en ekspedient blev bedt om at veksle to tusindkronesedler til fire femhundredekronesedler og herefter til euro. Da det sidste ikke var muligt, ønskede parret at veksle pengene tilbage og fik her snydt sig til at aflevere en femhundredekroneseddel for lidt.

Den ene person var en mand på 40-50 år, 175-180 centimeter høj, østeuropæisk af udseende og almindelig af bygning. Han havde kort hår, et sår på næseryggen og talte dansk med accent. Den anden var en kvinde på 40-50 år, 165-170 centimeter høj, østeuropæisk af udseende og almindelig af bygning. Hun havde brunt mellemlangt hår og var iført en lys cowboyjakke, mørke bukser med et lyst mønster foran og hvide sko. Hun medbragte desuden en skuldertaske. Selv om politiet ikke med sikkerhed ved, at der er tale om de samme fupmagere, hører politiet gerne fra eventuelle vidner, der evt. har set noget mistænkeligt.

NÆSTVED: Politiet tjekkede p-huset ved Rampen
To gange i løbet af weekenden var politiet forbi det nye p-hus, der er bygget på Rampen i Næstved, da der var kommet et par anmeldelser om, at der var uro på stedet. Fredag klokken 21.20 traf en politipatrulje nogle unge mennesker i nogle få biler, og lørdag var det det samme billede. Begge gange fik politibetjentene en god snak med de tilstedeværende om at optræde hensynsfuldt over for andre trafikanter.

NÆSTVED: Standset med våben og piller
Politiet standsede fredag klokken 23.37 en bil på Ring Nord ved Næstved. Føreren – en 38-årig udenlandsk mand – havde en ulovlig kniv, to jernrør og en pose med 30 viagrapiller med i bilen. Den 38-årige blev herefter anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven, våbenloven og lægemiddelloven. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved, og her fik han en bøde på 7.500 kroner, som han betalte på stedet. Herefter blev den 38-årige løsladt igen.

NÆSTVED: Bil med duggede ruder skjulte flere lovovertrædelser
Lørdag klokken 2 svingede en bil med tilduggede ruder ind i Sct. Jørgens Park i Næstved, og det bemærkede en politipatrulje. Betjentene besluttede sig for at se nærmere på bilen. Føreren var en 32-årig mand fra Fuglebjerg, som imidlertid ikke havde noget kørekort. Der kom en heftig lugt af hash fra bilen, og den 32-årige indrømmede da også, at han havde røget. Han blev herefter sigtet for kørsel uden førerret og for at køre i påvirket tilstand. Ejeren af bilen – en 25-årig mand fra Nykøbing Sj. – var også med, og han blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke har noget kørekort. Den 25-årige havde en pose med ca. 80 ulovlige dopingpiller i lommen. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler. På bagsædet af bilen sad en 25-årig mand uden fast bopæl og en 26-årig mand fra Nørre-Asmindrup. Den 25-årige sad med en plastkasse med høstede hampplanter, og det viste sig, han havde 2,8 gram hash på sig. En kontrolvejning viste, at der var 4.485 gram hampplanter, og den 25-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.D en 26-årige mand, der også sad på bagsædet, havde et baseballbat med sig og blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven. De blev alle fire anholdt og taget med til politistationen i Næstved. De blev alle løsladt lørdag morgen efter afhøring.

NÆSTVED: Stjal slik
To 14-årige drenge stjal søndag klokken 15.49 slik for i alt 30 kroner i en butik i Næstved Storcenter. De blev standset ved kasselinjen af en ansat, der havde set, at de både havde spist af bland-selv-slikket og gemt ekstra forsyninger i deres lommer. De sociale myndigheder blev underrettet.

NÆSTVED: Råbte efter politiet
En politipatrulje var fredag klokken 1.16 i Jernbanegade i Næstved, hvor der var flere unge mennesker forsamlet. En mand var åbenbart utilfreds med politiets tilstedeværelse, og han råbte
fucking dumme pansere efter betjentene. Det var en 19-årig mand fra Næstved, og han blev herefter sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

NÆSTVED: Sigtet for at stjæle en knallert
Under patrulje i Næstved så to politibetjente en mand stå ved en knallert på hjørnet af Lollandsvej og Grønvej, og de besluttede sig for at kontrollere knallerten. Synet af politiet fik imidlertid knallertkøreren til at ræse fra stedet, men politiet fulgte tæt efter med udrykning. Først smed knallertkøreren sin styrthjelm på Fredensvej og derefter sin mobil på Østre Ringvej. Han fortsatte til Ny Præstøvej, hvor han sprang af knallerten og løb mod Sneppevej. Her blev han dog løbet op af en betjent og anholdt klokken 17.00. Der var tale om en 25-årig udenlandsk mand, som forklarede, at han havde fundet knallerten ved en fodboldbane med nøglen siddende i, så han tog den. Den 25-årige blev herefter sigtet for tyveri af knallerten, for kørsel uden førerret, for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for at køre uden styrthjelm. Det viste sig også, at den 25-årige ikke havde lovligt ophold i Danmark, så han blev også sigtet for overtrædelse af udlændingeloven og er nu overført til politiets udlændingekontrolafdeling.

NÆSTVED: Med hash i bilen
En 22-årig mand fra Næstved blev tirsdag klokken 22.20 sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Det skete efter at politiet havde tjekket hans bil, som holdt parkeret på Bassinbuen i Næstved. Bilen lugtede af hash, og den 22-årige erkendte, at han havde en klump hash på 1,4 gram på sig. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 22-årige kan nu vente en bøde for overtrædelsen.

NÆSTVED: Overtrådte tilhold
Politiet blev mandag klokken 21.31 kaldt til en adresse i Næstved, hvor der var en art husspektakler. Det var en 47-årig mand fra Hobro, som var dukket op på sin tidligere hustrus adresse – på trods af, at han har et tilhold mod at opsøge hende. Den 47-årige blev herefter anholdt og sigtet for overtrædelse af tilholdet, og han blev taget med til politistationen i Næstved. Her blev han afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 22.30.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Kildebakken Hus Tirsdag klokken 16.00 – onsdag klokken 7.30 Elværktøj og håndværktøj af mærket DeWalt og Milwaukee
Næstved Sagasvej Hus Mandag kl. 07:30 – 15:45 Sort BMC cykel
Herlufmagle Søgårdsvej Landejendom Søndag kl. 10.05 Sav
Næstved Flinten Hus Fredag kl. 14.30 – 23.15 Endnu ikke opgjort
Næstved Præsteengen Hus Lørdag kl. 08.00 – 16.30 Endnu ikke opgjort
Næstved Englebjergvej Hus Søndag kl. 05.20 Intet stjålet
Næstved Jenstrupvej Hus Søndag kl. 11.56 Våbenskab, kontanter og Honda CBF125 motorcykel, sølvgrå med reg.nr. AU75561
Næstved Kildevej, Rønnebæk Hus Onsdag klokken 8.30-22.45 Kontanter
Tappernøje Flintemosevej, Everdrup Landejendom Onsdag klokken 18.30 Ikke umiddelbart stjålet noget
Tappernøje Smidstrupvej, Nr. Smidstrup Hus Onsdag klokken 9.30-13.10 Smykker
Tappernøje Brøderupvej, Snesere Landejendom I en 14-dages periode op til mandag klokken 13.00 Kogeplade af mærket Whirlpool og en kombiovn
Toksværd Solbakkevej Hus På et tidspunkt op til søndag klokken 14.30 En pung med kontanter
Næstved Meistersvej Hus Lørdag klokken 16.00 – mandag klokken
7.00
Kompressor af mærket Markita, DeWalt flexsav, støvsuger af mærket Festool og en DeWalt geringssav
Tappernøje Harevænget, Brøderup Hus Fredag klokken 15.00 Ikke umiddelbart stjålet noget
Tappernøje Harevænget, Brøderup Hus Lørdag klokken 16.15 – mandag klokken 17.30 Kontanter og en slipsenål

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Vejløvej Mandag kl. 10:24 – 11:25 Spirituskontrol – 14 køretøjer standset – ingen sager
Næstved Grønnegade Onsdag klokken 11.15-11.45 10 køretøjer blev kontrolleret: Ingen sager
Næstved Ny Præstøvej ved Rønnebæksholm Onsdag klokken 10.30-10.50 30 biler blev kontrolleret: Ingen sager
Næstved Ramsherred Torsdag klokken 0.30-1.00 20 køretøjer blev kontrolleret: Ingen sager
Tappernøje Sydmotorvejen Klokken 13.02-13.21 14 køretøjer blev kontrolleret: Ingen sager

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Karrebækvej Lørdag kl. 08.15 – 11.00 ATK 406 18 60 km/t 81 km/t
Næstved Havnevej Lørdag kl. 11.05 – 14.15 ATK 1088 54 50 km/t 75 km/t 5 klip
Fensmark Holmegaardsvej Klokken 15.45-20.00 ATK –
bestilt færdselskontrol
466 23 40 km/t 62 km/t Fem klip
Næstved Vordingborgvej ved Dyrskuepladsen Klokken 13.00-15.30 ATK 674 4 60 km/t 75 km/t