Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet fra den 22. oktober til den 30. oktober 2018.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
HÆNDELSER
NÆSTVED: Politiet standsede slagsmål
Fredag klokken 23.27 blev politiet tilkaldt til Sct. Peders Kirkeplads i Næstved, hvor en mand var oppe at slås med en kvinde. Det lykkedes betjentene at få skilt de stridende parter ad. Det var en 32-årig kvinde fra Jyderup og en 33-årig mand fra Dalmose, og de blev begge anholdt klokken 23.27 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 32-årige kvinde blev løsladt igen klokken 1, mens den 33-årige mand fik en overnatning i detentionen og først blev løsladt igen lørdag morgen klokken 8.05.
NÆSTVED: To sigtet for at tisse på gaden
En 18-årig mand blev søndag klokken 0.08 sigtet for at tisse på gaden i Grønnegade i Næstved, og det samme overgik en anden tilsyneladende trængende mand klokken 2.26. Det var en 24-årig mand fra Dalmose, der også tissede i Grønnegade, og de blev begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
NÆSTVED: Joint på havnen
En politipatrulje tjekkede onsdag klokken 16.50 en bil, der holdt på Kanalvej i Næstved. I bilen var der en 19-årig mand fra Fensmark, og lige ud for førersædet blev der fundet en kvart joint på asfalten. Den 19-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
NÆSTVED: Politihund snusede en tyv op
Politiet fik tirsdag aften en anmeldelse om, at der gik to mistænkelige personer omkring med en trillebør på en skrotvirksomhed på Smedevænget i Næstved. Flere politipatruljer blev sendt til stedet, og politifolkene så en skikkelse, der løb ud over en mark. Politihunden Pepsi snusede sig umiddelbart efter frem til en mand, der lå og trykkede sig i noget buskads. Det var en 39-årig udenlandsk mand, der blev anholdt klokken 21.40 og sigtet for tyveri. Det har indtil videre ikke været muligt at finde den anden gerningsmand. Den 39-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han nu skal afhøres.
NÆSTVED: 15-årig sigtet for trusler
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog mandag flere anmeldelser om nogle Facebook-trusler, der kunne tolkes som et muligt skoleskyderi i morgen på Kalbyrisskolen i Næstved. Efter kort tids efterforskning lykkedes det politiet at identificere gerningsmanden til truslerne. Der er tale om en 15-årig dreng fra lokalområdet. Den 15-årige blev anholdt klokken 17.02 og sigtet for truslerne, og efter en afhøring på politistationen i Næstved blev han løsladt. Efter afhøringen er det politiets helt klare opfattelse, at drengen har forstået sagens alvor i de ubegrundede trusler. Skolens ledelse er løbende orienteret om sagens udvikling.
NÆSTVED: Butikstyve udvist
Fredag klokken 11.45 fik politiet en anmeldelse om, at to mænd havde været i Rema1000 på Erantisvej i Næstved og var gået fra stedet med en kurvfuld varer uden at betale for dem. De to mænd blev fundet ved et busstoppested lige i nærheden – og med en trolley fuld af varer til en værdi af godt 1.800 kroner. Der var tale om to udenlandske mænd på henholdsvis 27 og 48 år, og de blev begge anholdt og sigtet for butikstyveri. De blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved, og her betalte de hver en bøde, og lørdag blev de udvist af Danmark og fulgt til færgen i Rødbyhavn.
NÆSTVED: Sigtet for at stjæle iPhone
Politiet fik fredag klokken 14.32 en henvendelse om, at en iPhone var forsvundet fra en adresse på Marskvej i Næstved, og via funktionen Find My iPhone kunne ejeren se, at den befandt sig i den sydlige bydel. Politiet kørte til adresse, hvor en 51-årig mand bor. Ganske rigtigt lå den stjålne iPhone på bordet, og den 51-årige fortalte, at han havde fundet den og var på vej til at aflevere den til politiet som hittegods. Den forklaring virkede dog ikke troværdig, så den 51-årige blev sigtet for tyveri af mobilen, som kort efter blev afleveret til den rette ejermand.
NÆSTVED: En fuckfinger til 1.500 kroner
En politipatrulje havde lørdag klokken 1.44 standset en bil i en rutinekontrol på Karrebækvej i Næstved. En anden bil standsede lige i nærheden, og en passager fra bilen stillede sig midt på vejen. Han råbte efter betjentene og gav dem fingeren, og for at få ro på stedet, blev han anholdt. Der er tale om en 19-årig mand fra Næstved, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 19-årige kan nu forvente en bøde på 1.500 kroner for overtrædelsen.
NÆSTVED: Skændtes med taxachauffør – sigtet efter ordensbekendtgørelsen
Lørdag klokken 4.27 blev politiet kaldt til Figenvej i Næstved, hvor en kunde i en taxa var raget uklar med chaufføren om den rute, der var kørt. Det var en 22-årig mand fra Jyderup, og da han fortsat var aggressiv og råbende, blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Næstved | Skyttemarksvej | Hus | Søndag klokken 3 | To skoletasker og en sort herrejakke |
Næstved | Sneppevej | Hus | Søndag klokken 1-9.30 | Pc af mærket Acer, MacBook pro og et Apple ur |
Mogenstrup | Skrænten | Hus | Tirsdag klokken 18 – torsdag klokken 20.30 | Smykker |
Toksværd | Solbakkevej | Hus | Tirsdag klokken 7 – onsdag klokken 6.45 | To iPads med oplader |
Næstved | Johanne Korchs Vej | Hus | Tirsdag klokken 7.30-13.25 | Pengeskab på 50 x 50 x 50 cm med personlige papirer |
Mogenstrup | Åvænget | Hus | Lørdag klokken 9 – mandag klokken 22.30 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Næstved | Appenæs Bygade, Appenæs | Hus< /td> | Mandag klokken 7-12.30 | To internetradioer af mærket Marshall, en bærbar pc af mærket HP, sølvtøj, sko, mønter, smykker og kontanter |
Næstved | Birkevej, Rønnebæk | Hus | Lørdag klokken 13 – mandag klokken 9.12 | Kontanter, smykker og en bærbar pc af mærket Dell |
Næstved | Fælledvej, Rønnebæk | Hus | Fredag klokken 16 – mandag klokken 15.40 | Smykker |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar | |
---|---|---|---|---|
Næstved | Slagelsevej | Søndag klokken 16.10-16.35 | Ingen sager | |
Næstved | Slagelsevej | Torsdag klokken 0.08 | 57-årig mand fra Bevtoft | Spirituskørsel |
By | Vej | Tid | Type | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Næstved | Østre Ringvej | Klokken 5.30-11.15 | ATK | 2210 | 89 | 60 km/t | 107 km/t | 8 klip og en betinget frakendelse |
Herlufmagle | Broksøvej, Spragelse | Klokken 7.30-9.45 | ATK – bestilt færdselskontrol | 26 | 4 | 80 km/t | 127 km/t | Et klip |
Næstved | Østre Ringvej | Klokken 10-13.15 | ATK | 1260 | 8 | 60 km/t | 85 km/t | Et klip |
Fuglebjerg | Skælskørvej, Haldagerlille | Klokken 10.30-13.15 | ATK | 70 | 3 | 60 km/t | 73 km/t | – |
Næstved | Præstø Landevej | Klokken 13.35-17.15 | ATK – bestilt færdselskontrol | 1930 | 12 | 80 km/t | 94 km/t | – |
Næstved | ||||||||
Næstved | Østre Ringvej | Klokken 8.40-11.15 | ATK | 690 | 0 | 60 km/t | – | – |
Næstved | Slagelsevej | Fredag klokken 6.28-8.28 | ATK | 236 | 39 | 50 km/t | 86 km/t | 6 klip og en betinget frakendelse |
Næstved | Østre Ringvej | Fredag klokken 9.13-12.15 | ATK | 1426 | 54 | 60 km/t | 84 km/t | Et klip |