Tirsdag den 16. oktober var det Hjertestarterdag i Danmark. En dag, der skal minde os om, at det er vigtigt at kunne træde til, hvis vi er vidne til et hjertestop.
Hos AffaldPlus har de hjertestartere på alle deres genbrugspladser. Men nu har de på 7 af genbrugspladserne rykket hjertestarterne ud, så de også er tilgængelige efter genbrugspladsernes lukketid. I Næstved Kommune drejer det sig om Holme-Olstrup Genbrugsplads samt Mogenstrup Genbrugsplads.