Telenor har styrket mobilsignalet i Næstvedområdet ved at opsætte et helt nyt signal i masten på Ny Præstøvej. Det nye signal er først og fremmest med til at sikre kundernes mobilitet, så de kan nyde godt af en god mobilforbindelse, når de er på farten.
Det skriver Telenor til Dit Næstved.
Hvis Telenors kunder har bemærket en forbedring af deres mobildækning nær Ny Præstøvej, så skyldes det Telenors lukning af mobilhullet ved denne placering.
Det nye signal er ligeledes gode nyheder for forbipasserende på Ring Øst og beboerne i det omkringliggende område, da rækkevidden af det nye signal vil kunne mærkes på disse kanter.
Markant bedre mobildækning
Det nye signal på Ny Præstøvej er et enkelt led i målsætningen om at få lukket de få mobilhuller i Danmark, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er en god 4G-dækning.
4G sørger for lynhurtig download- og upload af data til internettet, når kunderne for eksempel tjekker mails, streamer eller snapper. Derudover opnår kunderne også en bedre kvalitet, når de fører samtaler over mobilen med det forbedrede 4G-signal.
“Det er en stor glæde for Telenor, når vi får lukket et af de få mobilhuller, der er tilbage, som tilfældet her i Næstved Kommune. Mobilitet er et must for vores kunder, og vi ved, at mange af vores kunder foretager flere af deres gøremål, mens de er på vej fra A til B.
Med vores opsætning af nye mobilantenner sikrer vi, at kundernes kald ikke dropper, når de er på farten,” fortæller Peter Nødbak, som er netværks- og udviklingsdirektør i Telenor.
Det nye signal, vil kunne mærkes indenfor ca. 5-10 km. Dette afhænger dog af, hvilket terræn signalet møder på sin vej. Hvis signalet møder skovområder eller bakket landskab, vil signalstyrken hermed blive formindsket.
1.300 opgraderinger i 2018
Målet om et godt mobilnetværk er altid i udvikling, og alene i 2018 foretager Telenor omkring 1.300 opgraderinger af master i mobilnetværket, der stort set alle er 4G-opgraderinger.
Alt sammen for at øge kapaciteten og sikre styrken i Telenors netværk, så mobilnetværket også fremadrettet har musklen til at håndtere danskernes øgede forbrug af data og understøtte fremtidens nye IoT-teknologier – det kræver en god og sikker forbindelse, som Telenor garanterer for.