Muligheden for at give publikum nye og anderledes musikoplevelser, som de ikke nødvendigvis selv ville opsøge. Det var grundidéen bag EN til 10-partoutbilletten, da den først blev lanceret. Mange har heldigvis taget hjerteligt imod konceptet og udnyttet muligheden for at opleve 10 koncerter til én pris – derfor fortsætter konceptet selvfølgelig ufortrødent i 2018-19.

Laura Mo. Pressefoto.

Det skriver Grønnegades Kaserne Kulturcenter til Dit Næstved.

Den nuværende EN til 10-sæson er netop kun ved at færdig. Blikket vendes dog allerede fremad mod den kommende, hvor billetterne er sat i salg og de første allerede er solgt.

Programmet for den nye sæson er således også så godt som på plads, og endnu en gang vil EN til 10-partoutbilletten give adgang til et imponerende genrespektre af koncerter – alt fra pop, rock og country til jazz, reggae og folkemusik – der bliver med andre ord plads til noget for enhver smag.

Få en ny yndlingsgenre
Den tydelige musikdiversitet der præger programmet kan i virkeligheden betegnes som EN til 10-konceptets helt store styrke. For én samlet lav pris oplever du nemlig 10 vidt forskellige koncerter – højst sandsynligt flere du nok ikke ville have købt billet til ellers.

EN til 10 giver dig altså en unik mulighed for at udvide din musiske horisont i et hyggeligt og afslappet miljø – og hvem ved? Måske opdager du en musikgenre, der kunne gå hen og blive din nye yndlings.

Det foreløbige program for 2018-2019-sæsonen er:
Torsdag 27. september: Per Christian Frost & Band
Fredag 12. oktober: Laura Mo
Lørdag 27. oktober: Fistful of Dollars
Fredag 9. november: Bente Kure & Leif Ernstsen
Torsdag 29. november: Taylor – James Taylor by Kaspersen, Vuust & Fogh
Lørdag 26. januar 2019: Sonja Hald

Billetsalget til EN til 10-partoutbilletter samt løssalg til de enkelte koncerter er i gang. Billetter kan købes på gkkultur.dk eller ved at besøge Grønnegades Kaserne Kulturcenters billetkontor. Der kan ligeledes reserveres billetter via billettelefonen på 5588 3950.