Danmark er ikke i nærheden af at nå vores mål for mere og bedre natur i 2020. Det viser en ny stor analyse fra Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden.
Det skriver Danmarks Naturfredningsforening til Dit Næstved.
Ikke siden dinosaurerne uddøde, er dyr og planter forsvundet lige så hurtigt, som de gør i dag. Forskerne taler ligefrem om den sjette masseuddøen. Alligevel bliver problemet ikke taget alvorligt af regeringen.
Danmark har forpligtet sig til at leve op til FN’s 20 biodiversitetsmål for at bremse tabet af klodens naturrigdomme inden 2020. Men en ny analyse af den danske indsats på området i 2017 viser, at vi højst sandsynligt kun når to af de 19 mål, der er relevante for Danmark.
“Naturen har desperat brug for hjælp, men politikerne sidder bare på hænderne. Og de tiltag, der trods alt er kommet, er simpelthen for uambitiøse. Der skal en helt anderledes helhjertet indsats til,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
“Vi er vidner til en seriøs krise her. Vores danske natur forsvinder mellem hænderne på os. Vi mangler for eksempel naturlige økosystemer som vilde, urørte skove og sammenhængende havreservater, der ikke ødelægges af tømmerproduktion og voldsomt trawl fiskeri. For at stoppe krisen kræver det, at vi giver naturen plads,” siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Bo Øksnebjerg.
Analysen Biodiversitetsbarometeret 2017 er udført af natur- og miljøeksperter fra Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden.
Kun plan for én kritisk truet art
Det overordnede mål om at standse tabet af natur stammer fra 2001 og blev forlænget i 2010, da ingen af landene havde gjort nok. Men selv i årtiet for biodiversitet, som FN har døbt 2010’erne, er det kun blevet værre for naturen i Danmark.
369 arter af planter, dyr og svampe er i fare for at forsvinde fra Danmark. Blandt andet den hvide stork, ålen, latterfrøen og to humlebiarter. Men der er kun udarbejdet en plan for, hvordan vi redder én eneste af de kritisk truede arter, nemlig sommerfuglen Hedepletvinge.
Lige nu er regeringen oven i købet i gang med at forværre den alvorlige situation. De har godt nok udpeget 5.000 hektarer, der skal beskyttes under det såkaldte Natura 2000-netværk – men med den anden hånd vil de fjerne naturbeskyttelsen for 28.000 hektarer, eller hvad der svarer til næsten ti procent af det samlede Natura 2000-område.
“Det er ikke i nævneværdigt omfang lykkedes at øge naturarealet og genoprette levesteder de seneste otte år. Det er beskæmmende, at de skiftende regeringer siden 00’erne i den grad har forsømt at tage ansvaret for Danmarks natur på sig,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Finansiering er et af de FN-mål, hvor Danmark er gået tilbage i forhold til tidligere. Der er et meget stort gab mellem behovet og de finansielle midler, politikerne har stillet til rådighed.
“Når politikerne ikke vil bruge penge på naturen herhjemme, så fortæller det mig, at de ikke prioriterer naturen særlig højt. Det er rigtig ærgerligt, for Danmark er i forvejen det land i EU med allermindst natur beskyttet af Natura 2000. Det tror jeg på, at vi kan gøre bedre,” siger Bo Øksnebjerg.
I gennemsnit er 18,4 procent af EU-landenes landareal omfattet af Natura 2000-beskyttelsen. Danmark ligger i den absolutte bund med 8,3 procent.
Syv måder at hjælpe naturen i 2018
Der skal store ændringer til, hvis Danmark skal vende den negative tendens. Det kræver politisk vilje og handling. Derfor ser både Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden frem til, at regeringen og Folketinget skal drøfte de naturmål, der er en del af regeringsgrundlaget.
Og når det sker, håber henholdsvis Danmarks og verdens største grønne organisation, at regeringen og Folketinget:
- fastsætter ambitiøse naturmål for 2020 og 2030, som de omsætter i en revideret handlingsplan for natur og biodiversitet.
- sætter fokus på og evaluerer indsatsen for biodiversitet og natur på offentligt ejede natur- og skovarealer, herunder naturpakkeprojekterne fra 2016.
- laver en plan for genopretning af Danmarks natur og etablerer en pulje, som kommunerne kan søge, når de skal realisere det grønne Danmarkskort.
- gennemfører den kortlægning af biologisk værdifuld skov på private arealer, som regeringen har afblæst. Det vil vise hvilke skove, der er bedst at bevare som urørt skov.
- indfører forbud mod at sprøjte og gødske de ferske enge og moser, som ellers er undtaget fra et forbud.
- giver incitamentsstrukturen et serviceeftersyn og justerer virkemidlerne, så de negative fjernes og erstattes med nogle, der gavner biodiversiteten, herunder fx beskatning af privatejede skove, hvor lodsejeren ønsker at omlægge fra skovdrift til naturskov.
- indfører forbud mod brug af skadelige fangstredskaber i alle de marine Natura 2000-områder.
Faktaboks: Om Biodiversitetsbarometeret
En vurdering af Danmarks indsats for biodiversitet i 2017 foretaget af eksperter fra Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden.
Danmark har forpligtiget sig til at opfylde FN’s biodiversitetsmål inden 2020. 19 af målene er relevante for Danmark:
- 2 mål er godt på vej til at blive opfyldt (målene om bekæmpelse af invasive arter og adgang til genetiske ressourcer)
- For 7 mål er der gjort utilstrækkelige fremskridt
- For 8 mål er der ikke gjort fremskridt overhovedet
- For 2 mål er der sket deciderede tilbageskridt (målene om folkeoplysning og finansiering)
