Hos Vidunder Børn på Hjultorv har du mulighed for at forkæle de små poder med danskproduceret kvalitetstøj.
Den skønne børnetøjsbutik slog dørene op i marts 2017, men forventer i løbet af kort tid at flytte til nye lokaler, så de kan nyde godt af flere strøg kunder.
Butikken er hovedsageligt rettet mod de 0-4 årige og forhandler blandt andet de populære og lækre mærker MarMar, Soft Gallery, Gro og Enfant.
Butikken byder desuden indenfor til leg for de mindste og ammerum til mødrene.
Dit Næstved var forbi den fine butik, som du også kan følge på Facebook.