Vær med til at markere Danmarks Nationale Klimahandledag, når Næstved Bibliotek inviterer til foredrag og fællesspisning i Café Rejseladen i Glumsø. Det foregår torsdag den 24. april kl. 16.30–20.00.
Torsdag den 24. april er Danmarks Nationale Klimahandledag. Det markerer vi med et lækkert fælles klimavenligt måltid, og bagefter skal vi alle lave et fælles vanebrud, der batter.
Konceptet hedder Klimakaravanen og starter med et foredrag, hvor vi lærer om drivhusgasser og deres effekt på jordens klima. Vi knuser myter og quizzer om klimasyndere.
Vi skal også lege og lære med Danmarks måske mest avancerede CO2 regnemaskine, som viser, hvordan vores vaner i hverdagen påvirker klimaet. Derfor skal alle have deres egen computer med – dette er meget vigtigt.
Praktisk:
Arrangementet finder sted torsdag den 24. april kl. 16.30-20.00 i Café Rejseladen i Glumsø. Der er tilmeldingsfrist den 15. april kl. 10.00, og billetter bestilles via www.naesbib.dk
Arrangementet er gratis og for voksne. HUSK at medbringe computer. Telefon eller tablet er ikke nok, da regnemaskinen vi arbejder med, kun fungerer på computer.
Kl. 18.00 spiser vi et grønt klimavenligt måltid serveret af Café Rejseladen. Der vil være mulighed for at købe drikkevarer.
