På syv genbrugspladser blev det fra årsskiftet muligt at komme som ‘selvbetjener’ i døgnets ydertimer. Muligheden kræver, at du er oprettet som kunde og tilmeldt servicen. Til det skal du bruge dit MitID samt adgang til din mail og mobil.

Genbrugsvejlederne er på arbejde kl. 9-17, og så er der selvbetjent åbningstid fra kl. 7-9 og igen fra 17-22 hver dag. På disse pladser har AffaldPlus selvbetjent åbningstid:

• Haslev Genbrugsplads
• Korsør Genbrugsplads
• Næstved Genbrugsplads
• Ringsted Genbrugsplads
• Rønnede Genbrugsplads
• Slagelse Genbrugsplads
• Vordingborg Genbrugsplads

Når Sorø Genbrugsplads er færdig med ombygning i løbet af foråret, bliver servicen også mulig her.

AffaldPlus har lavet en lille folder, som fortæller det vigtigste om at være ‘selvbetjener’. Mere end 2.400 har allerede oprettet sig. Læs mere om selvbetjent åbningstid.