Torsdag den 19. september kl. 14.00-14.45 inviterer Glumsø Bibliotek til en ny omgang ”Strik og lyt”. Her vil kulturformidler Vibeke Sølling læse højt, mens du i fred og ro sysler med dit strikketøj eller andet håndarbejde.

På flere af bibliotekerne i Næstved Kommune afholdes der ugentlige håndarbejdscaféer. Ligeledes er der også løbende novelle- og digtoplæsninger på Næstved Bibliotek. Sidste år valgte vi på både Næstved Bibliotek og Glumsø Bibliotek at kombinere det i et koncept, som vi kalder ”Strik og lyt”. Konceptet er fortsat på Glumsø Bibliotek. Og her bliver der afholdt endnu et par gange ”Strik og lyt” i både september og oktober.

Tag strikketøjet med og få læst højt fra en god bog
Til ”Strik og lyt” kan deltagerne i fred og ro sysle med deres strikketøj eller andet håndarbejde, mens kulturformidler Vibeke Sølling læser højt fra f.eks. noveller, uddrag af romaner eller digte.

– Der er ingen forberedelse. Du skal bare møde op. Hvad, der bliver læst op, afsløres først på selve dagen, fortæller kulturformidler Vibeke Sølling, som står bag de litterære og kreative arrangementer på Glumsø Bibliotek.

Alle er velkomne – også selvom du bare vil sidde og lytte. Vi byder på en kop kaffe/te.

Det er gratis. Der er tilmelding på naesbib.dk.

Datoer for ”Strik og lyt” på Glumsø Bibliotek: torsdag den 19. september og torsdag den 3. oktober kl. 14.00-14.45.

Glumsø Bibliotek inviterer til en ny omgang af ”Strik og lyt”. Credit: Næstved Bibliotek