Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet fra den 5. september til 12. september 2017.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
SPRITBILISTER
Flere borgere har på det seneste henvendt sig til politiet om utryghedsskabende knallert- og bilkørsel i Fensmark, og fredag mellem klokken 16 og 18 var en politipatrulje i byen for at følge op på henvendelserne. To biler blev standset, men ingen blev sigtet for færdselslovsovertrædelser. Politiet har fortsat fokus på området, så inden længe kommer der en politibil igennem byen igen.
HÆNDELSER
NÆSTVED: Med stjålne nummerplader og joint men uden kørekort
I forbindelse med en almindelig patrulje standsede politiet i nat klokken 1.28 en grøn personbil, da den kom kørende ad Handelsskolevej i Næstved. Føreren var en 20-årig mand uden fast bopæl, og ved siden af ham sad en 18-årig kvinde. Det viste sig, at nummerpladerne på bilen var stjålet, at den 21-årige ikke havde noget kørekort, og at der ikke var forsikring på bilen. Så alt det blev den 21-årige sigtet for. Den 18-årige kvinde blev sigtet for at have overladt føringen af bilen til den 21-årige, og da betjentene desuden fandt en joint på hende, så blev hun også sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
FENSMARK: På udkig efter larmende knallerter
Flere borgere har på det seneste henvendt sig til politiet om utryghedsskabende knallert- og bilkørsel i Fensmark, og fredag mellem klokken 16 og 18 var en politipatrulje i byen for at følge op på henvendelserne. To biler blev standset, men ingen blev sigtet for færdselslovsovertrædelser. Politiet har fortsat fokus på området, så inden længe kommer der en politibil igennem byen igen.
NÆSTVED: Stjal taske fra cykelkurv
En 43-årig kvinde kom fredag omkring klokken 18.30 cyklende ad Rolighedsvej i Næstved. Hun havde sin taske i cykelkurven bag på cyklen, og hørte på et tidspunkt en knallert, der kom kørende bag hende. Pludselig snuppede knallertkøreren den 43-åriges taske fra cykelkurven og forsvandt for enden af Rolighedsvej. Tasken indeholdt en Huawei mobiltelefon, en kalender og en pung med personlige papirer og kontanter. Det er det andet tilfælde af tasketyveri inden for kort tid, og politiet opfordrer derfor til, at man er ekstra påpasselig med sine ejendele.
NÆSTVED: Kvinde udsat for tricktyveri
En 71-årig kvinde var torsdag eftermiddag klokken 14 udsat for et tricktyveri på sin bopæl på Engdraget i Appenæs. Kvinden var netop kommet hjem fra indkøb, da hun blev kontaktet af en mand, der på gebrokkent engelsk spurgte om vej. Hun fulgte med ham ud på gaden, hvor hun pegede hans rute ud, men da hun vendte sig om, så hun en anden mand, der havde sneget sig ind i hendes have og havde snuppet hendes pung, der lå i en taske, der stod ved døren. Med det samme stak tyvene af fra stedet med kvindens pung, der indeholdt personlige papirer og lidt kontanter.
Gerningsmændene beskrives som A: Mand, østeuropæisk af udseende, 40 år, 165 cm høj og kraftig af bygning. Han var brun i huden og havde kort, sort hår. Han havde en mørkeblå vindjakke og mørke bukser på. B: Mand, østeuropæisk af udseende, spinkel af bygning. Han var også brun i huden og havde kort, sort hår. Han havde en grå hættetrøje med gråt mønster og mørke bukser på. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der kan have oplysninger i forbindelse med denne sag.
TAPPERNØJE: “Guld”-sælgere på motorvej
Politiet får stadig anmeldelser om udlændinge, der forsøger at stoppe bilister på politikredsens motorveje for at på den ene eller anden måde at narre penge fra folk. I går klokken 16.40 var det fx en 55-årig mand, der blev kontaktet af en ca. 40-årig udenlandsk mand på Sydmotorvejen ved Tappernøje. Den ca. 40-årige, der var af østeuropæisk udseende og talte tysk, ville bytte noget “guld” for kontanter, men da den 55-årige gennemskuede ham, skyndte han sig at stige ind i sin bil og kørte videre. Politiet råder til, at man er meget opmærksom – og i øvrigt kontakter politiet, hvis man oplever noget tilsvarende.
NÆSTVED: Person omkommet i brand
Lørdag aften omkom en person i en brand på Brandelev Lodder i Brandelev ved Næstved. Da politi, redningspersonale og brandvæsen kom til stedet, var huset allerede overtændt, og det var ikke muligt at redde personen i huset. Politiets brandteknikere skal nu undersøge branden nærmere for at finde ud af, hvad der var skyld i den.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Tappernøje | Rønnedevej | Hus | Fredag kl. 6 – 11.20 | Malerpistol og en tørretumbler |
Toksværd | Dystedvej | Hus | Fredag kl. 20 – lørdag kl. 7.30 | Lamper, sølvbestik |
Glumsø | Søparken | Hus | Mandag klokken 12 – torsdag klokken 10.45 | Tv af mærket Phillips og musikanlæg af mærket Panasonic |
Næstved | Dania | Lejlighed | Tirsdag midnat – onsdag klokken 15.30 | Kontanter, smykker og et våbenskab med to jagtvåben |
Tappernøje | Rønnedevej, Engelstrup | Landejendom | Torsdag klokken 21 – fredag klokken 11.30 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Næstved | Østre Ringvej | Klokken 8.40-8.55 | 15 køretøjer blev tjekket og en blev sigtet for at bruge håndholdt telefon under kørslen |
By | Vej | Tid | Type | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Næstved | Vordingborg Landevej, Vester Egesborg | Klokken 13.28-14.03 | ATK | 101 | 60 | 50 km/t | 63 km/t | – |
Næstved | Vordingborg Landevej, Vester Egesborg | Lørdag klokken 18.02-20.17 | ATK | 262 | 39 | 50 km/t | 78 km/t | Tre klip |