Sneen er langsomt forsvundet her på Rønnebæksholm, men det er deres JULEJAGT ikke…
Så nu er det nu. Sidste chance for at tage på julejagt er denne uge fra 12-17. Tag dine venner, børn, børnebørn og alle andre friske sjæle i hånden og gå på opdagelse efter julepynt rundt omkring i Parken. Du skal finde og tælle al pynten, og komme tilbage og fortælle værterne i receptionen hvor meget julepynt, du fandt. Du er garanteret en præmie!
Henvend dig i receptionen når du kommer, og du bliver hjulpet godt i gang.
Bagefter står caféen klar med varm chokolade, te/kaffe og et lækkert honninghjerte. Børneværkstedet er også åbent, hvor du kan komme og lave smuk og sjov julepynt til juletræet derhjemme.
Der er gratis adgang, hvis man blot ønsker at besøge julejagten, Børneværkstedet og caféen.
Kom glad, og kom i ekstra god julestemning, nu hvor vi så småt nærmer os juleaften.